Det stod som skrevet i stjernerne. Efter utallige overvejelser skulle det være Sune Vesterlund Larsen, der genoplivede Midtfyns Festival efter mere end 15 år i graven.
Efter Peter Færgemanns død i 1991, var det som om, at Midtfyns Festival aldrig helt blev det samme igen. Ånden og traditionerne blev respekteret, og festivalen udviklede sig da også, men der manglede den samme passion og vision som tidligere. End ikke Færgemanns egen kone kunne leve op til præmissen ved at drive festivalen, og da Midtfyns Festival for første gang i næsten 40 år blev nedlagt på grund af svigtende billetsalg tilbage i 2004, så det ud til, at festivalen skulle begraves for altid.
Et par stykker forsøgte at sætte handling bag deres tanker for at opstarte festivalen med et par års mellemrum, men det blev aldrig helt seriøst.
Men i 2019 så festivalen endnu engang dagens lys. Men det var heller ikke hvem som helst, der genoplivede den gamle festival. Nej, det var faktisk en, der nærmest blev født på festivalpladsen, nemlig Sune Vesterlund Larsen.
Sune Vesterlund kom til Danmark i 1975, da han blev adopteret fra Sri Lanka. Her boede han med sine forældre kun fem huse fra Ryslinge Kro, hvor tankerne bag festivalens start tilbage i 1976 blev tænkt. Sunes forældre var venner og bekendte med størstedelen af dem, som startede festivalen, og derfor har han været med til festivalen, lige siden han stadig lå i barnevogn.
Han var derfor selv meget nedslået, da festivalen ikke længere blev afholdt.
- Jeg boede selv i Odense, dengang festivalen blev lukket ned. Men jeg havde stadig et nært forhold til Ryslinge, og man kunne altid mærke en form for rastløshed, når vi ramte den tid for, hvornår festivalen plejede at blive afholdt, fortæller han til otwn.
Efter at være blevet uddannet lærer, var Sune Vesterlund med til at starte Ryslinge Efterskole. Og på det tidspunkt var der tale om at lave en efterskolefestival i samme ånd som Midtfyns Festival. Dette blev dog ikke til noget i første omgang, men det var første gang, at idéen om at starte en festival opstod hos Sune Vesterlund. Og det skulle vise sig, at den idé ikke var helt til at slippe af med.
- Jeg havde så travlt på efterskolen, hvor jeg med tiden både har været lærer, afdelingsleder og viceforstander. Idéen blev dog ved med at poppe op, men efter utallige tanker om, hvordan festivalen kunne blive til og genopstå på ny, måtte jeg lægge tankerne væk, da Tinderbox og Heartland pludselig så dagens lys, forklarer Sune Vesterlund Larsen.
En ægte ildsjæl for de lokale
Men der var stadig noget som manglede. Noget hverken Tinderbox eller Heartland kunne præstere. Den charme, traditionerne og sammenholdet, som Midtfyns Festival havde haft gennem alle dens leveår. Så en aften sad Sune i sin sofa og tog beslutningen, og i 2018 satte en ny arrangørgruppe, med Sune Vesterlund Larsen i spidsen, sig ned og begyndte at sætte handling bag tankerne. Midtfyns Festival skulle genopstå. Med samme navn, samme charme og for at skabe endnu flere tradition og endnu mere sammenhold blandt de lokale og på hele Fyn.
For nu skulle det ske, og det betød også, at Sune gik til diverse medier med en pressemeddelelse om, at nu skulle festivalen genopstå. Det kastede både positive og negative oplevelser af sig.
- Jeg blev kontaktet af alle de store medier rundt om i landet, som alle var interesseret i at dække historien, hvilket var superfedt. Men jeg mødte også stor kritik for at tage det gamle navn, og dengang var det ikke meningen, at den skulle afholdes på den gamle plads. Så der var nogle, der ikke mente, at det blev som den gamle Midtfyns Festival, fordi vi oprindeligt havde planlagt at afholde festivalen ved efterskolen i Ryslinge, forklarer Sune Vesterlund Larsen.
Men det gik ikke helt som først planlagt. Der var lidt omrokeringer i arrangørgruppen, og så blev det besluttet af afholde festivalen, hvor den altid var blevet afholdt. Samtidig satte de ikke alt for høje forventninger, så de håbede på at der ville komme omkring 1.500 gæster, som var samme antal, der dukkede op til den første festival tilbage i 1976.
Og i 2019 skete det så. Trods masser af pres og meget planlægning, kunne festivalen endelig se dagens lys. Der var indhentet tilladelser fra kommuner og andre offentlige instanser, der var booket musik, sikkerhed, mad og alt det andet tekniske, der er bag en festival.
Resultatet var også ganske tilfredsstillende, når man husker, at størstedelen af de frivillige arrangører, slet ikke havde prøvet noget lignende i deres liv før. Og det er alle, der er frivillige. Ikke én får løn, for alle pengene går til at gøre festivalen fantastisk, og alt overskud går til at gøre næste års festival endnu bedre.
Udgangspunktet var også at starte præcis samme sted, som den første festival, og derfor var det også nogle ældre kunstnere, der spillede på festivalen, hvilket gav en smule kritik fra nogle af festivalgængerne. Men Sune Vesterlund var alligevel tilfreds.
- Vi fik hurtigt fat i rigtig mange, der bare gerne ville hjælpe os til næsten ingen penge, det var en helt ubeskrivelig god følelse, det gav, siger Sune Vesterlund Larsen og fortsætter med en sjov sidebemærkning:
- Da vi ville lave en ny hjemmeside, fandt vi hurtigt et bureau, der ville hjælpe os godt i gang. Og da vi skulle have fat i det gamle domæne, var det faktisk eget af den samme mand, der ejede det tilbage i 2003 under den sidste festival. Han havde fået mange tilbud på at købe det, men han ville ikke af med det. Vi fik ham dog overtalt i sidste ende, fordi han virkelig troede på, at vi ville gå efter at indfange alt ved den gamle ånd og de gamle værdier, som festivalen stod for.
Så med et udgangspunkt på 0 kr. og ingen arrangørerfaring endte det med 1.900 gæster, som steg med godt 500 gæster i 2021, hvor festivalen fik lov til at holde 30-års jubilæum.
Har artefakter nok til et mindre museum
Med 30 år i bagagen, har der også været mange plakater, mange artikler, mange billeder, mange oplevelser, mange armbånd, mange øl og mange andre sjove fysiske ting, som tidligere gæster stadig har i gemmerne i skabe, skuffer, kældre og på lofter.
Sune Vesterlund har efter nyheden om, at han ville starte festivalen igen, fået utallige henvendelser fra tidligere gæster, der stadig havde gamle armbånd, avisudklip, plakater, merchandise og andre historiske ting liggende derhjemme, som de gerne ville donere til ham. En af hans efterskole elever kontaktede ham sågar om et par gamle øl, der var produceret til ære for festivalen, som hans forældre havde gemt og aldrig drukket.
- Jeg bliver jo helt nostalgisk, når jeg sidder med alle de her ting. Ting som har betydet så meget for nogle, for de har jo gemt dem gennem alle disse år. Det betyder rigtig meget for mig, at jeg har fået lov til at give det her et skud og samtidig mærke den opbakning, jeg får fra alle leder og kanter. Det har vist ligget længe i kortene, at jeg blev nødt til at give det et skud, så nu giver jeg den alt hvad jeg kan, forklarer Sune Vesterlund Larsen til otwn.dk.
Sune har regnet sig frem til, at festivalen nok er i besiddelse af omkring 20.000 armbånd, hvoraf mange af de gamle armbånd har været brugt til at lave alt fra vimpler til jakkesæt af festivalgængerne. Mange af tingene, som han er i besiddelse af, er han ved at lave et minimuseum ud af i sin egen kælder på privatadressen. Men om det bliver åbent for offentligheden, eller hvad der nu skal se med det, er han ikke fast besluttet på endnu.
Nu glæder han sig bare til at skulle arrangere endnu en festival i 2022.