Kenneth er på mange måder en helt almindelig 28-årig mand. Han har læst International Hospitality Management og arbejder nu som Meeting Designer for Comwell H.C Andersen i Odense. Fritiden går med familie, venner og sport. Dog skiller Kenneths sport sig ud fra de mere velkendte som boldspil og atletik. Han dyrker nemlig Thaiboksning. Hverken hans udseende eller væremåde afslører det, men rolige og tårnhøje Kenneth Prein blev Danmarksmester i Thaiboksning i 2017, 19 og 20; en sport, der er kendt som den mest brutale af sin slags.
Selvom sporten er brutal, behøver man ikke selv at være det for at dyrke den. Det er Kenneth et godt eksempel på. Han var min Muay Thai-træner i slutningen af 2022, så jeg ved, at han hverken er aggressiv, truende eller på anden vis ubehagelig. Tværtimod er han rar og imødekommende.
Vi havde aftalt at mødes i klubben (Odense Muay Thai / OMT) efter fyraften. Jeg ankommer til lyden af højlydt up-beat hiphop-musik; soundtracket til begynderholdets ugentlige onsdagstræning. Salen er fyldt med folk af forskellige aldre, størrelser, køn og etniciteter. Selvom de er meget forskellige, har de i hvert fald én ting til fælles; de kæmper om at færdiggøre en opvarmningsserie, som består af 20 armbøjninger, 20 mavebøjninger og 20 squats - en klassiker mellem sjipperunderne.
Kenneth sidder inde i opholdsrummets sofa og snakker med klubbens formand, Michael. Jeg sætter mig ned i sofaen ved siden af Kenneth, og efter lidt catching up, tænder jeg for optag-funktionen på min mobil og spørger Kenneth, hvordan han endte som Muay Thai kæmper.
- Jeg har aldrig rigtig har været god til boldspil, men stadig har haft en lyst til at røre mig. Det startede med, at jeg som teenager begyndte til en form for selvforsvar. Min far og min søster havde også gået til det, fortæller han.
Når både farmand og søster havde gået til selvforsvar, og hans fætter havde fortalt om, hvordan det var at gå til Wing Chun, fik Kenneth så småt opbygget mod til selv at give sig i kast med noget lignende. Wing Chun var dog ikke en mulighed hjemme i Ringsted. Det der kom tættest på, og som lå i nærheden, var et Ninjutsu-center.
Ninjutsu er, som det lyder, de traditionelle japanske ninjaers kampkunst. Kampkunst er en blanding af stilistisk opvisning og selvforsvar, så der er ikke meget kamp involveret. Kampsport, derimod, handler om at vinde en kamp, ved aktivt at skade sin modstander. Kenneth syntes, at det fedeste ved Ninjutsu var den årlige ”for sjov kamp”. Her fik han en smagsprøve på den adrenalinudløsning man får, når man kæmper mod et andet menneske. Derfor var det meget naturligt, at han endte med at søge mod Muay Thai Ringsted, som om noget må siges at være mere kompetetivt og actionfyldt end Ninjutsu.
Jeg kan i hvert fald skrive under på, at man får action for pengene, når man giver sig i kast med halvanden times Muay Thai træning. Forskellige trænere har forskellige måder at gennemføre en træning på, men en session på Late night holdet i OMT, består typisk af 15-20 min intens opvarmning, efterfulgt af 45-60 min varierende kombinationsøvelser, og til sidst 10-15 min styrketræning og/eller sparring.
Bare for at bekræfte min egen oplevelse ved at træne Muay Thai, beder jeg Kenneth om at sammenligne det med de andre sportsgrene han har prøvet;
”Jamen det er jo det hårdeste. Det her topper langt over alt andet, basket, badminton, løb, selvforsvar. Det kræver fanme meget energi at slæbe sit ben helt nede fra jorden og så op og ramme en i hovedet. Det tager også en del energi når en anden prøver at slå en. Adrenalinen tager lidt over, og man bruger faktisk meget energi på at forsvare sig, pga. frygt og adrenalin.”
- Mange ville nok mene, at det lidt er en bølle-sport. Men det er det ikke for mig. I hvert fald ikke efter at jeg startede i Odense. Folk er meget forskellige, og jeg synes ikke man kan sige, at der er en ”thaibokser type” hernede, lyder det fra Kenneth.
Det er vel naturligt nok at tænke, at kampsport er for voldelige mennesker. Det kan man vel også godt sige, at det er – men ikke nødvendigvis sådan som man tror. Er en thaibokser fx mere klar på at uddele øretæver foran James Dean, end den gennemsnitlige bargænger? Kenneth er ikke. Ifølge ham er der nogle væsentlige forskelle mellem kampsport og barslagsmål, som gør at han holder sig fra den verden.
- Jeg kan godt lide vold i sportslig sammenhæng. Det er et skakspil. Men uden for ringen, på gaden- er jeg meget imod det. Jeg har aldrig været i slåskamp uden for ringen.
’Hvorfor er du imod det?’, spørger jeg:
- Personligt tror ikke jeg ville turde. Der er ikke nogen dommer, så det er ikke sikkert, at nogen stopper det. Der er ingen regler. Det bliver for ukontrolleret. Der mangler sikkerhed og opsyn, opklarer han.
Jeg er enig i at det er en dårlig idé at slås uden for ringen. Specielt når det er med stive fremmede på gaden. Det er ikke uhørt, at folk kommer alvorligt til skade i disse situationer; oftest som følge af at de ryger ned og slår hovedet mod asfalten. Har man lyst til at prøve og slås, så gå ned i en kampsportsklub og prøv det under ordnede forhold. I takt med at man bliver bedre til kampsport, bliver man oftest også mere afslappet og mindre tilbøjelig til at starte balladen i gaden.
Lysten til at kæmpe var ikke det eneste, der drog Kenneth mod Muay Thai. Han indrømmer, at cool-faktoren også betød en del.
- Det så sejt ud. Det var brutalt. Det var nok 70% af motivationen bag, at jeg begyndte til det, siger Kenneth med et selvironisk grin.
Tilfældet er dog et andet i dag. Nu handler det om at repræsentere det sportslige element, som er både flot og brutalt på samme tid. Målet er at få nogle flere kampe i B-klassen, og en dag at tage en Danmarksmester titel igen.
Cool-faktoren var også med til at trække formanden Michael ind i OMT’s lokaler.
- Grunden til, at jeg startede, var fordi der stod ”Verdens hårdeste kampsport”. Det lød lige som noget for mig, siger Michael med et smil. Da han kom til i 2005, var det typisk de lidt hårdere typen fra gaden, eller dem med lidt for meget krudt i røven, der kom i klubben. Det er små 20 år siden. Dengang handlede det om at komme ind og få lov til at tumle rundt med de hårde gutter, men Michael fortæller mig om, hvordan han var med til at ændre tingene;
- Tilbage i 2014-15 pressede jeg på for at få klubben til at blive mere som en forening. En forening skal være mangfoldig og alle skal være velkomne. Det skulle ikke være en machoklub som det havde været før. Vi skiftede til nogle større lokaler, og vi fik en boksering. Vi gik meget op i at fremme sporten. Derfor kunne man ikke være den der macho-stereotype klub. Vi lavede nogle andre hold som gjorde plads til nogle andre typer. Så der er sket noget fra dengang til i dag.
I dag står Michael i spidsen for et mangfoldigt foreningsliv med fuld gang i udviklingen. Klubben er ikke bange for at prøve nye ting, og den er god til at følge med tiden. Der bliver regelmæssigt startet nye hold, mens de der ikke fungerer, bliver lukket. Samtidig bliver nye initiativer såsom ugentlig fællesspisning indført, hvis opbakningen er der.
Kenneth fortæller mig også lidt om forskellen fra hans gamle klub i Ringsted til OMT;
- Der var en helt anden kultur i den anden klub. Der var der mere fokus på spirit, altså kampånden. Det var nyt for mig at der var så meget fokus på teknik her i Odense. Her i Odense er det også mere mangfoldig og der er mange ildsjæle i klubben som trækker et slæb for at det hele kan køre, siger han.
Der er masser af liv og energi i Odense Muay Thais lokaler. Lyden af spark, slag og hiphop trænger igennem væggen fra salen og blander sig med vores samtale. Humøret er godt, træningen er intens og energiniveauet er højt. De fleste som træner her, er helt almindelige mennesker, der bare har lært, at Muay Thai kan være sjovt og udfordrende på den gode måde. Der er ingen tvivl om at stemningen og fællesskabet binder sport og mennesker sammen.
Man behøver ikke at være hård for at dyrke en hård sport. Til gengæld kan man godt blive hård af det. Så om man har lidt for meget krudt i røven, aldrig har været god til boldspil, eller man har lyst til at lære og forsvare sig selv (undertegnede), så er Muay Thai på Wichmansgade et godt bud på en løsning.
Julius studere på UCL og er på nuværende tidspunkt i gang med et praktikforløb hos Tokerød +, hvor han sidder som UX-designer og laver flotte mock ups. I hans fritid bruger han blandt andet sin tid på at tegne skæve illustrationer