I foreningen ”Vores Fælles Historier” læser en gruppe frivillige unge op af litteratur for ældre på plejehjem og hospitaler – og oplever en helt vild reaktion.
20-årige Amar har lige færdiggjort 3. semester på medicinstudiet, hun er frivillig i foreningen IMCC, hun er mentor i personlig udvikling for unge i udskolingen, hun elsker at skrive og gå ture og vigtigst af alt, så elsker hun at læse.
Sidstnævnte hobby er blevet til grundlaget for en forening, som Amar selv har stiftet. Vores Fælles Historier. Fordi for Amar er samfundet alt for langt fra hinanden. Det føles som om, at så snart vi ikke har noget til fælles med nogen, så distancerer vi os fra hinanden. Og det synes hun er forkert. For vi har alle noget til fælles.
- Litteratur har altid betyder meget for mig. Jeg ser det endda som en stor del af min identitet, at jeg elsker at skrive og læse. Derfor føler jeg også en stærk forbindelse til den her forening, som jeg virkelig føler gør en stor forskel for en stor gruppe mennesker på tværs af aldersgrupper, forklarer Amar Khalil til otwn.
Vores Fælles Historier er nemlig en forening drevet af unge landet over, som tager ud og læser for ældre på hospitaler og plejehjem. Formålet er at skabe et bånd mellem den unge og de ældre, som ellers ikke var blevet skabt, fordi de ellers er så langt fra hinanden.
Den kultur som Amar er vokset op i på et familiært plan, har de ældste i familien på en piedestal. Det er dem, der har mest erfaring, det er dem, der har prøvet mest og det er dem, der fortjener respekt og at blive behandlet godt for alt det, de har kæmpet for gennem deres liv. En værdig behandling af et andet menneske, som har gjort meget for, at man selv står i den situation, man står i.
- Jeg er vokset op med en form for kulturclash. For i min arabiske kultur har man meget respekt for sine bedsteforældre, mens man i den danske kultur knap nok besøger deres, når de er sendt på plejehjem. Helt ærligt, så følte jeg mig i lang tid forvirret omkring det. For her står jeg i midten af mit eget univers med mine bedsteforældre, der har levet et helt liv, med alt deres erfaring og deres historier, og så skal jeg ikke bruge dem til noget? Det synes jeg personligt er forkert, forklarer hun.
Idéen startede tidligt
Idéen til foreningens arbejde startede allerede tilbage, da Amar gik i gymnasiet. I sin SOP skrev hun i dansk og bioteknologi omkring højtlæsning af digte for patienter med Alzheimers. Under projektet var hun ude og læse op på en demensklinik i Fredericia, og efterfølgende kunne både Amar og de ansatte på stedet mærke en betydelig forskel blandt de demensramte.
- De ansatte sagde, at nogle som de næsten aldrig havde set åbne munden før begyndte at tale og deltage i debatten og samtalen. Det gjorde virkelig en forskel, og det jeg læste op satte virkelig nogle tanker i gang hos dem, som så meget andet måske ikke gør længere, siger Amar.
Faktisk endte hun med at vinde et legat fra sit gymnasie og for en artikel hun skrev efterfølgende på baggrund af sin opgave, og det var startskuddet til, at Amar syntes, at der skulle gøres noget på det her område. I starten brugte hun meget tid på at pitche idéen for andre virksomheder, foreninger og projekter, men ingen tog det ind.
Det var først da hun kom i kontakt med OK Aktive, som også virkelig synes, det var en god idé, og som gerne ville hjælpe Amar med selv at starte projektet op. Så det endte hun med at gøre.
Nu har hun samlet omkring 20 unge mellem 15-29, der landet over tager ud og læser for de ældre og skaber et bånd til dem, der giver anledning til mange diskussioner, debatter og samtaler, som gør folk klogere på hinanden. Men ikke nok med det, så sætter det gang i noget oppe i hjernen på de gamle, der både begynder at tænke mere, men som også oplevet forhøjet livsglæde, hvilket i sidste ende kan betyde længere levetid.
- Jeg har altid vidst, at jeg skulle lave noget med mennesker, og nu sidder jeg her som formand for en forening med flere end 20 frivillige, som kommer ud og læser højt for nogle, som til dagligt måske har det ret svært og som ikke får mulighed for at tale med så mange om de ting, de tidligere har oplevet og som de føler lige nu. Det er en kæmpestor motivationsfaktor for mig, at man kan høre på både de ældre men også folk omkring dem, at det rent faktisk gør en forskel, det vi gør.
Masser at arbejde for endnu
Og Amar er slet ikke færdig. Hun har store ambitioner og drømme for foreningen. Hun har et helt dokument fyldt med ting, som hun håber at kunne indfri med foreningen på sigt. Blandt andet vil hun gerne føre initiativet til udlandet. Men først satser hun alt på at få det til at vokse herhjemme til en bæredygtig forening.
Derudover håber hun at kunne samle flere unge mennesker til at blive en del af foreningen, og at de sammen vil kunne skabe helt ny litteratur i samarbejde med de ældre, så de får fortalt deres historie og samtidig delt den ude hos andre.
- Jeg er stadig meget ny, og fordi jeg er formand, er jeg ikke så meget ude at læse op, fordi der er så mange andre ting, der skal være styr på, for at de andre kan komme ud. Så jeg tager mig meget af alt det administrative omkring foreningen. Men det gør også, at jeg kan udvikle mig selv mere som menneske ved siden af mit studie, og det gør mig bare rigtig glad, afslutter Amar Khalil til otwn.dk.
Senest vandt foreningen ”Region Syddanmarks Frivillighedspris” i slutningen af maj for deres utrættelige indsats for at bygge bro mellem generationer.
Kunne du tænke dig at komme i kontakt med foreningen Vores Fælles Historier, kan du finde dem på deres hjemmeside og på deres Instagram.