fbpx
Foto:
Mikkel Ibman Rasmussen
21. juli 2022

Stressforløb gav Mikkel nyt mod: Filmer eksklusive videoer med drone

artikel
 | 
Skrevet af:
Otwn
Journalist på Otown

Stressforløb gav Mikkel nyt mod: Filmer eksklusive videoer med drone

Del artikel:

Efter at have kørt med fuld fart i flere år måtte Mikkel Ibman se sig selv sygemeldt med stress. Det endte dog positivt med en ny hobby, der nu er hans levebrød.

Mikkel Ibman er kun 21 år men har allerede oplevet meget og draget sig mange erfaringer. Efter at have læst på både HHX og EUX startede han en virksomhed, hvor han solgte smykker, derefter kom han i Livgarden og har efterfølgende startet endnu en virksomhed, hvor han filmer video med droner.

Der er ikke noget, der skal holde en ivrig og dygtig iværksætter tilbage. I hvert fald ikke, hvis man spørger dem selv. Men nogle gange bliver det hele for meget, og så må man se sig slået af sin egen krop. Sådan var historien i hvert fald for den kun 21-årige Mikkel Ibman, der måtte sygemeldes med stress, mens han var Garder i Den Kongelige Livgarde.

- Jeg blev student, startede i livgarden efter sommerferien og imens jeg var der, døde min oldemor, som var et stort slag for mig. Det gjorde min tilværelse i Livgarden meget overvældende og intens. Det var første gang, at jeg rigtigt kunne mærke mig selv, og der gik det op for mig, at jeg havde haft for meget fart på, fortæller Mikkel Ibman Rasmussen til otwn.

Det resulterede i, at han blev sygemeldt med stress og måtte droppe Livgarden og gå hjemme for at passe på sig selv og få det bedre. Her fandt han en form for terapi og ro i at nørde dronekameraer, som han har taget certificeringer i at måtte flyve med i både byer og ude på åbne landområder.

- Det gik op for mig, at jeg ikke skulle gøre ting for at gøre andre glade. Jeg skulle fokusere på mig selv og kun gå ind i projekter, hvis jeg havde en vision, en drøm og en passion for at lave det, siger Mikkel Ibman.

Han havde tidligere fået erfaring med video i sin første virksomhed, hvor han brugte det til markedsføring, og så åbnede kærligheden for nørderiet sig op igen.

ibman-media-otwn
Foto: Mikkel Ibman Rasmussen

Fokus på det eksklusive

Han startede derfor sin anden virksomhed, IBMAN MEDIA, hvor han filmer reklamevideoer for sine kunder med sin drone. Eller med et normalt kamera, hvis det er krævet til opgaven. Og selvom han gerne vil kunne leve af sin virksomhed, er det ikke hvem som helst, han tager ind som kunde.

Mikkel Ibman er nemlig helt vild med det eksklusive og ønsker at bygge sin virksomhed og sit brand op omkring at lave videoer, der vækker følelser i folk. Og det gør han for nogle af de flotteste og mest anerkendte restauranter og hoteller i landet – blandt andet Falsled Kro, Great Nothern, Broholm Slot og Stella Maris.

- Jeg startede ud med bare at sende mails rundt, men jeg fik aldrig svar på dem. Det skal heller ikke være en hemmelighed, at jeg sigter højt i forhold til kvaliteten blandt mine kunder, men så begyndte jeg at ringe rundt i stedet for, og der var der heldigvis nogen, som bed på krogen. Hvis man har foden inden for hos dem, så er der pludselig ikke så langt til næste kunde, forklarer den unge iværksætter til otwn.dk.

Mikkel har længe været interesseret i det æstetiske, det flotte, smukke, sexede. Det var også det, han fokuserede på i sin smykkevirksomhed og som i mange henseender virkede rigtig godt.

ibman-media-otwn
Foto: IBMAN MEDIA

Savnede kollegaer

Mikkel er bare sig selv, når han er på opgaver. Derfor begyndte han at savne at have kollegaer. Så ved siden af sit dronearbejde, holder han til hos YouSee på et helt normalt 8-16 job. Det gav ham mere struktur i hverdagen at have noget specifikt at stå op til, og så er en stabil indtægt heller ikke helt dårlig på de dage, hvor der ikke skal filmes.

Han håber dog at kunne bygge sin virksomhed op til at have ansatte selv en dag.

- Jeg ved ikke, hvor langt ude i fremtiden det ligger, men jeg vil gerne udvide min virksomhed og ansætte fotografer, videografer og klippere, som jeg kan arbejde sammen med. Jeg drømmer ikke som sådan om at være nogens chef, for det er arbejdet med kameraet, der driver mig og som jeg er interesseret i, men det kunne være fedt at det blev en større virksomhed på et tidspunkt, afslutter han.

Mikkel Ibman bruger også meget af sin fritid på at filme og blive bedre til det. Det kan man blandt andet se mere af på hans Instagram-konto, som er den platform han primært deler sit arbejde på.

ibman-media-otwn
Foto: IBMAN MEDIA

Mest læste nyheder

 | 
Tidligere på sommeren åbnede mikro-bageriet Grain Bakery på Vesterbro. Manden bag det utraditionelle bageri hedder Kasper Skov, og han både bager og sælger brødet selv i den lille butik. Interessen for surdejsbageriet har været stor lige fra starten, og de glade kunder står trofast i kø udenfor, når Kasper åbner dørene.
 | 
Kaffebaren Nelle's har sammen med en gæst givet Odense en gåklub.
 | 
Tarup Center huser Fyns største garnbutik, et verdensomspændende undertøjsbrand, en slagter med enestående delikatesser fra Odense og USA, en pub med plads til det hele og meget mere.
 | 
Hvad der startede som en trang til at genopleve en nostalgisk følelse fra nullerne er i dag blevet til et....

Tags:

Spændende relaterede artikler

 | 
For knap en uge siden stod det nybyggede Teradyne hovedkvarter klar til at huse verdens førende robotvirksomheder Universal Robots og....
 | 
Kender du det, at du virkelig gerne vil have noget lækkert mad, men du gider ikke selv lave det? Nu kan odenseanske Malte Bjerring give dig netop det, hjemme hos dig selv.
 | 
Sidste år lancerede Rotoy deres første fysisk produkt via crowfunding, og de har netop introduceret deres nyeste version til udlandet i deres crowdfunding hos Kickstarter.
artikel
 | 
Til det nye efterårssemester kunne de studerende på journalistik på SDU i Odense vælge et nyt fag i klimajournalistik, for at øve sig i klimavinkler på forskellige emner.