Det starter og slutter hårdt for 60-årige Johnny, der har gennemlevet lidt af hvert i sit liv, men heldigvis ser han mod bedre tider.
Tilbage i september kommer jeg i kontakt med Rasmus fra Gadens Stemmer. Han vil gerne fortælle mere om virksomheden, der blandt andet i Odense, betaler socialt udsatte personer for at gå guidede ture i Odense og fortælle deres historie.
Det gør de for at give disse personer mulighed for at tjene nogle penge, og for at nedbryde den automatiske men usynlige barriere, der tit findes mellem ”normale” folk og dem, der sidder med en øl i hånden på en bænk eller som går og samler pant eller spontant stiller dig mærkelige spørgsmål. For de er også mennesker, og de har masser at byde på, selvom livet ikke altid har tilsmilet dem.
En af dem, der er guide hos Gadens Stemmer er 60-årige Johnny, som om nogen har haft en ustabil opvækst og dårlige forudsætninger for overhovedet at lykkes i sit liv.
- Det startede allerede, da jeg var barn. Min mor forsømte mig, da hende og min far gik fra hinanden. Jeg har talt med hende, om jeg egentlig blev til, i et mislykket, forsøg på at redde deres ægteskab, og det har hun bekræftet, fortæller Johnny til otwn og uddyber:
- Hun fokuserede meget mere på min storebror. Måske fordi hun troede, han havde mere brug for hendes omsorg, end jeg havde. Men det havde jeg. Jeg lærte aldrig at børste tænder. Jeg lærte aldrig, hvordan jeg skulle opføre mig uden for husets rammer og jeg fik ingen hjælp til mine lektier i skolen.
Det eneste lyspunkt Johnny husker fra sin barndom, var besøgene hos hans bedsteforældre. Der var altid lysende solskin, rød saftevand og lækkert hjemmebagt brød samt ture til Himmelbjerget eller Tivoli Friheden. Men det var også det.
Forfærdelig hændelse gjorde alt værre
I hverdagen mistrivedes Johnny. Han kunne ikke finde ud af at gå i skole, han begyndte at være sammen med de forkerte personer og lavede mere og mere ballade. En dag tog Johnnys nabo fat i ham, da han så, at den unge dreng blev forsømt derhjemme. Umiddelbart et lille lys i mørket, som kastede et job af sig, men så skete der noget voldsomt.
- Min nabo så, at jeg nogle gange gik med én legekammerat og ellers kun for mig selv. Så han tilbød, at jeg kunne komme og feje på hans værksted, som han havde med en kammerat. Det ville jeg gerne, så jeg kunne tjene en skilling eller to. Jeg tror, jeg er omkring 9-10 år på det her tidspunkt. En dag, hvor jeg er i værkstedet for at feje og rydde op, vil han vise min hans campingvogn ved siden af værkstedet, og jeg går jo i mine barnenaivitet med ham derover, siger Johnny langsomt og sukker, inden han advarer mig om, at nu bliver det slemt.
- Det resulterer så i, at han misbruger mig seksuelt. Det skete flere gange efterfølgende, for jeg skammede mig, og jeg var bange. Bange for, at hvis jeg sagde det til nogen, så ville han slå mig ihjel. Jeg sagde det aldrig til nogle, men jeg fik sagt til en kammerat, at hvis jeg en dag ikke var her længere, så var det ham manden, der havde gjort det.
Det satte for alvor gang i en ond spiral, der kun gjorde livet værre for den unge Johnny, som blev mere og mere utilpasset i skolen. Han blev mere indadvendt og mere udadreagerende. Han fulgte ikke med i skolen og han begyndte at lave mere ballade. Det gav besøg af sure forældre til hans klassekammerater og flere besøg på rektorens kontor.
I 7. klasse flyttede Johnny og hans familie til en ny by. Hans mor havde fundet en ny mand, som ender med at smide Johnny ud hjemmefra i en alder af omkring 15-16 år. Det resulterer i, at nogle fra regionen tilbyder Johnny enten at komme på et Tvind-skib eller på en lukket institution.
Det resulterede i en af de mest sindssyge historier, jeg længe har hørt. Johnny røg hash til den store guldmedalje, han blev anholdt i tre uger i et totalt korrupt fængsel i Panama, de var ved at forlise flere gange, de måtte sulte af flere omgange, de oplevede mytteri og Johnny var tilmed ved at dø af en infektion på et tidspunkt.
Er på vej mod noget bedre
Jeg ville gerne fortælle meget mere, men jeg synes, at du skal kontakte Gadens Stemmer for at komme ud og høre Johnnys historie fra ham selv. For de vilde historier, det uendelige uheld og vanvittige situationer stopper ikke efter Tvind-turen. Der er mere stofmisbrug, kriminelle i omgangskredsen, han er blevet truet på livet, han har mistet en lang række tætte relationer og meget, meget mere. Så nu vender jeg omkring 40 år frem i tiden, til hvor Johnny befinder sig i dag.
Han har i dag fem børn med flere forskellige kvinder og tre børnebørn. Han har fået en ny kæreste, som han håber på engang at kunne flytte sammen med, og så er han i bedring fra sin afhængighed af hash.
- Jeg har aldrig haft det bedste forhold til hverken mine gamle kærester eller de børn, som jeg har fået gennem flere af dem. Men en af mine døtre ser jeg, og jeg skal besøge hende her i efteråret, for jeg har en fødselsdagsgave til hende.
- Jeg har et bedre liv nu. Bor for mig selv i Fraugde, ser min kæreste i weekenderne og har det normalt meget godt med mig selv, bortset fra jeg engang i mellem kan føle mig lidt ensom derude i Fraugde. Jeg møder op og får min medicin, jeg cykler meget og er i gang med at bygge sunde relationer op med andre folk, siger Johnny med en smule positivitet i stemmen ovenpå en halvanden times snak om alle de voldsomme oplevelser, han har haft gennem livet.
Via sin kæreste har Johnny haft flere samtaler med en psykolog og han har fået konstateret ADHD for fuld skrue, som har været med til, at Johnny har accepteret den måde, han er på som menneske den dag i dag, og som har givet ham nogle svar i forhold til ting, der er sket før i tiden. Derudover nyder han sit job hos Gadens Stemmer, hvor han går ture i Odense hver lørdag, som man kan booke sig ind på, og ellers kan man booke en privat tur, hvor man selv bestemmer dato og tidspunkt.
Johnny er stadig i gang med den proces om at komme mentalt igennem alle de ting, han har været udsat for gennem sit liv, og mens han lærer at håndtere det via sine gåture hos Gadens Stemmer, går han også med en drøm om at få udgivet en bog om nogle af sine oplevelser. Så jeg har lovet at nævne det nederst i artiklen, hvis der skulle sidde en forfatter og læse med, som fandt historien interessant.