Måske kender du selv situationen. Du er på arbejde, og du skal udføre en opgave, som egentlig kunne være udført både lettere og hurtigere og dermed billigere, hvis bare systemet eller metoden var en smule opdateret. Den situation har 31-årige Steffen Yndal været i via sit arbejde som ambulanceredder. Når han er ude med ambulancen og skal måle patienternes hjerter, bliver der lavet at såkaldt hjerte-/elektrokardiogram.
Her bliver der sat 10 elektroder på patienten, som måler på hjertet og laver et papirudskrift med data, som ambulanceredderene manuelt skal sidde og analysere på og behandle ud fra. Det betyder også, at udfaldet og beslutningen er baseret på ambulancepersonalets viden og erfaring. Ikke overraskende betyder det også, at resultaterne svinger fra gang til gang – også alt efter de tal, der kommer ud af maskinen samt kompetenceniveauet hos den enkelte.
Derfor har Steffen Yndal stiftet virksomheden HATO Medical Technologies og er i gang med at udvikle en ny og opdateret AI-maskine, som analyserer på samme data i realtid, kommer med et forslag til diagnose og endda viser en 3D-version af hjertet og endda vise et en 3D-version af hjertet, så det sundhedsfaglige personale kan se, hvor der fx er en blodprop eller hvordan hjertet slår. Løsningen er altså ikke tiltænkt som en erstatning for det sundhedsfaglige personale, men som et supplement, som kan gøre det nemmere, hurtigere og i størstedelen af tilfældene mere strømlinet, at måle på patienternes hjerte.
- Vi vil ikke skubbe kompetencerne ud, vi vil give dem et opdateret og digitalt værktøj, der gør at de kan tage hurtigere og bedre beslutninger ud fra et live og retvisende billede af den situation, de står i. Så vores AI går ind og fortolker data og viser et 3D-billede af hjertet i ”real time”. Med det gamle system var man afhængige af et statisk billede af hjertet udskrevet på papir, hvor den enkelte sundhedsfaglige kompetenceniveau var afgørende for det videre forløb, og her ser vi desværre bare, at der er for stor varians, fortæller Steffen Yndal til otwn.
Investor med fra start
Virksomheden har han stiftet med investoren Stefan Johansen, som Steffen har mødt igennem investorprogrammet Capino. Da Steffen gennem sin uddannelse fandt ud af, at han gerne vil være leder og drive sin egen virksomhed, startede han på et workshopforløb, der blot gav ham mere blod på tanden for at komme i gang.
Og da han så mødte Stefan Johansen, stod det skrevet i stjernerne, at det var nu han skulle slå til.
- Vi talte sammen over et par måneder, hvor vi idégenererede og bare havde et godt workflow kørende. Samtidig var han et sted på sin investorrejse, at han gerne ville i gang med et venture studie, og der passede HATO perfekt ind som hans første case, og så blev han co-founder af virksomheden, siger Steffen Yndal.
Store ambitioner
Det helt store mål for HATO er at redde menneskeliv. Det vil de gøre ved at gøre arbejdet nemmere for sundhedspersonalet ved at integrere det rette værktøj og de rette systemer, der kan gøre deres arbejde både nemmere, hurtigere og mere overskueligt.
- Vi vil gerne ind og revolutionere markedet med vores teknologi. Vi har så meget forskellige til rådighed, som ikke bliver udnyttet godt nok i mine øjne, for markedet har ikke været berørt i flere år. De streger vi ser på maskinen er fra 50’erne. Det eneste nye er, at det bliver vist på en skærm i stedet for et stykke papir. Så det er blevet digitaliseret, men ikke innoveret, og det er her vi gerne vil byde ind, forklarer Steffen.
Han vil gerne skabe en forretning, som hospitaler og andre virksomheder inden for sundhedssektoren kan gå til for at købe det nyeste og bedste udstyr. Og til det har han en blot 21-årig ung gut ved navn Malthe Reipurth. Han startede allerede sin første virksomhed i 8. klasse og har udviklet og kodet hele sit liv. Så på trods af hans unge alder, har han masser af relevant erfaring, der gør ham perfekt til at udvikle HATOs produkter.
Det næste mål for Steffen er dog at gå all-in på sin virksomhed, da han fra årsskiftet ikke længere er ambulanceredder. Og der er ikke nok kapital i virksomheden til at lønne sig selv, så han dedikerer 110% af sin tid på at skaffe penge til virksomheden, indtil de kan begynde at sælge deres færdigudviklede produkt.
- Vi har allerede udviklet en version 1.0, hvor vores første tests viser rigtige gode resultater, men vi mangler stadig meget data, som desværre kræver en del at få adgang til. Vi er desuden i gang med at forberede os på MDR-certificeringen, som også kan tage lang tid at få godkendt, men som er nødvendig fordi vores løsning skal bruges i virkelig kontakt mellem sundhedspersonale og patienter og derfor skal være lovmæssigt godkendt til medicinsk brug. Så vi håber på og regner med at være klar til at gå på markedet i 2024, afslutter Steffen Yndal til otwn.dk.
Lige nu har de opnået en del kapital i softfunding fra puljer og søger flere. Derudover vil de også gerne rejse tre millioner fra en investor, der samtidig kan købe sig ind i virksomheden og bidrage med erfaring, kendskab og netværk. Her er de allerede godt i gang med processen og håber på at lukke en aftale hurtigst muligt i 2023.
Julius studere på UCL og er på nuværende tidspunkt i gang med et praktikforløb hos Tokerød +, hvor han sidder som UX-designer og laver flotte mock ups. I hans fritid bruger han blandt andet sin tid på at tegne skæve illustrationer