fbpx
Del artikel:
Lyt til artikel
Skrevet af:
Otwn
Journalist på Otwn

Mandag den 8. Maj inviterer Sexolog og Life Coach Helle Tornhøj til en TALK med MandeMentor og tantramassør Anders Witzel, på Teater95b.

Teater95b er et sted med mange forskellige arrangementer og den 8. maj, kommer til at blive en aften i kønnets tegn, hvor sexolog og Life Coach Helle Tornhøj tager en snak med Mandementor og tantramassør Anders Witzel omkring kønsopfattelser, parforhold, tiltrækningskraften og om hvorvidt det overhovedet er vigtigt med sex.

Helle Tornhøj er aftenens hovedperson. Helle arbejder til daglig som trivselsmedarbejder hos Faaborg Midtfyn Kommune, og ved siden af dette har hun egne klienter, coacher og afholder events i begrænset omfang, som en del af hendes bibeskæftigelse. Hun har helt siden sin ungdom været interesseret i samspillet mellem mænd og kvinder, hvilket var noget af det, der gjorde at Helle uddannede sig til sexolog for knap 4 år siden. Denne interesse er noget Helle tager med på scenen.

- Som sexolog er det en del af mit arbejde at fjerne tabuet om sex. Jeg plejer at sige til kvinderne, at man skulle kunne sige man går til badminton om tirsdagen og til sex om torsdagen. Det skal være en helt naturlig del af menneskers sundhed på lige fod med behovet for mad, væske og søvn. God sex forebygger alzheimers, hudsult, prostata-problemer, stress, depression, kræft, hjerteproblemer samt styrker immunforsvaret, siger Helle Tornhøj til otwn, da vi interviewer hende på Teater95b forud for eventet.

Helle Tornhøj holder TALK på Teater95B - otwn
Foto: otwn

Mandepanelet

Helle er rutineret på Teater95b og har før afholdt events kaldet 'Mandepanelet', hvor et panel af fem nøje udvalgte og følelsesmæssigt intelligente mænd, foran det fremmødte publikum, skulle svare hudløst ærligt på publikums anonyme spørgsmål.

- Vi har haft nogle fantastiske aftener med Mandepanelet. De aftener med Mandepanelet er selvfølgelig underholdende, mens vi er sammen i øjeblikket, men det giver også utroligt meget stof til eftertanke. Jeg hører fra mange af kvinderne i publikum, at de ikke kun bliver klogere på dem selv, men også på deres partnere, lyder det fra Helle.

Denne gang er det dog ikke et mandepanel Helle tager med på Teater95b, men hun inviterer i stedet tantramassør og 'mande-mentor' Anders Witzel til en snak om, hvorfor der er så mange singler, hvorfor parforhold er svære og hvad mænd og kvinder kan gøre ved det.

- Jeg kommer til at tale med Anders Witzel omkring noget af det han er særligt klog på. Vi kommer ind på vigtigheden af sex, forskellen på mand og kvinde og det kommer til at give en god dynamik på scenen, da vi begge kan repræsentere de forskellige køn på hver sin måde, lyder det fra Helle Tornhøj.

TALK med Anders Witzel

Som publikum kan man forvente at blive udfordret, provokeret og præsenteret for nogle atypiske holdninger, der både kan chokere, give stof til eftertanke, men også et smil på læben. Helle Tornhøj forsikrer dog, at Anders, qua sin uddannelse, vil have et belæg for at svare på publikums spørgsmål. Omkring deres TALK er Helle Tornhøj forhåbningsfuld.

- Jeg håber, at kvinderne får rødme i kinderne, smiler kærligt og tænker, at de vil hjem og rystes rundt af deres mand. På samme tid håber jeg, at mændene får mod på at gøre det. Det er for mig vigtigt at tage ejerskab i sin egen seksualitet og finde ud af, hvad vi kan lide, før vi kan formidle det til andre. Sex behøver ikke kun at være noget, der foregår på soveværelset i 15 minutter før sengetid, siger Helle.

Helles TALK på Teater95b sker som nævnt den 8. maj og foregår fra kl. 19-21.

Helle Tornhøj holder TALK på Teater95B - otwn
Foto: otwn

Det bliver altså en aften i kønnets tegn, hvor sexolog og Life Coach Helle Tornhøj tager en snak med Mandementor og tantramassør Anders Witzel omkring kønsopfattelser, parforhold, tiltrækningskraften og om hvorvidt det overhovedet er vigtigt med sex.

Det hele sker mandag den 8 maj kl. 19:00 på Teater95b i Odense.

Artist of the week

Julius Holmgaard

Julius studere på UCL og er på nuværende tidspunkt i gang med et praktikforløb hos Tokerød +, hvor han sidder som UX-designer og laver flotte mock ups. I hans fritid bruger han blandt andet sin tid på at tegne skæve illustrationer

 

 

artikel
 | 
For knap en uge siden stod det nybyggede Teradyne hovedkvarter klar til at huse verdens førende robotvirksomheder Universal Robots og....