fbpx
Skrevet af:
Lisette Olesen
Journalist på Otown

Redaktør om hypet bypris: "Hvis vi lavede den for profittens skyld, så var vi blevet lukket.”

Del artikel:

#heltærligt er serien i Otown, hvor vi affyrer brændende spørgsmål fyldte med fordomme og forundringer, så du kan blive klogere på en person, en trend eller et erhverv i Odense. Vi har denne gang taget en snak med redaktør Klaus Knakkergaard, der sammen med Ugeavisen står bag byens populære pris og awardshow Best Of Odense.

De hænger over hele byen. Du møder dem på dørene i barerne såvel som restauranterne. De hænger i butiksvinduerne eller også er de klistret fast på indgangen til kulturstederne – ja på de sociale medier florerer de også - De lyseblå klistermærker med teksten ”Best Of Odense’21”.

Et mærke, der fortæller, at du står foran et sted i Odense, der er nomineret til prisen Best Of Odense. En pris lavet af Ugeavisen Odense. Frem til den 5. november kan du bestemme, hvem der skal vinde titlen som Bedste Burger”, ”Årets odenseaner”, ”Bedste Specialbutik” mm.

Vinderne af de 16 priser bliver afsløret ved Best Of Odense-show.  Udover vindertitlen modtager vinderne en statuette af Odenses anerkendte provokationskunstner Jens Galschiøt. En statue du sikkert har set i mange butiksvinduer rundt omkring i byen. Man kan nemlig godt vinde Best Of Odense flere gange. Men hvad sker der efter prisuddelingen og hvorfor skal en ugeavis stå bag et awardshow?

Ugeavisens chefredaktør Klaus Knakkergård gør dig klogere på byens hypede awardshow, som ifølge Ugeavisen udelukkende er til for at hylde byen.  

Hvem bestemmer, hvem der vinder?

- Der er ugeavisens læsere og ugeavisens jury. Læserne indstiller personer, butikker, restauranter mm. til prisen. På baggrunden af læsernes indstillinger udvælger Ugeavisen de nominerede til prisen. Til slut er det læserne, der bestemmer, hvem der vinder i de 16 kategorier.

Hvad kræver det at være en del af juryen?

- Du må ikke være en del af politik, da man kan være fedtet ind i nogle politiske ting, som gør, at man er inhabil i forhold til at finde en vinder. Du skal være engageret i byen, have en holdning til byen og turde at sige din holdning højt. Du kan læse om juryen i Ugeavisen. Juryen består i år af Jane Jegind, der er chef for erhverv, kultur og turisme i Langeland Kommune, Amina Wozniak Hjort, der er ugeavisen-læser og konsulent ved Deloitte i Odense, leder af Ryslinge Højskole Jeppe Sand, eventmager, konferencier, forfatter Martin Bager Wulff samt Sara Lygym, der er tv-vært på bl.a. 3xbeliggenhed.

Hvordan kan man være en del af juryen, hvis man selv er nomineret til en pris? Martin Bager Wullf er nomineret til prisen ”Årets odenseaner” og Jeppe Sand er en aktiv del af det odenseanske kulturmiljø, idet han driver Det Skrå Teater i Odense?

- Hvis juryen på nogen måde selv er indstillet til en kategori, så er han/hun inhabil og må derfor ikke udtale sig. Den situation oplevede vi med Martin. Det er aldrig sket før, at vi har haft et jurymedlem, som er blevet indstillet så mange gange til en pris. Men fordi han er indstillet, må han ikke have indflydelse i forhold til prisen ”Årets odenseaner” Hvis Det skrå Teater var blevet indstillet, havde vi også trukket ham ud i forhold til at vælge de nominerede til prisen Årets kulturoplevelse.

Odense Zoo, Tinderbox, Storms Pakhus er eksempler på steder, der har vundet samme priser flere år i træk. Hvordan kan det være fair overfor de andre steder i byen?

- Det er et gigantisk paradoks, som vi hvert år har oppe til debat. Juryen har hvert år sagt, at stedets popularitet ikke skal afskærme dem fra at vinde. Men vi har flere modeller i spil i forhold til næste år, hvor vi overvejer, om man kan stå over et år. Vi vil gerne, at byens butikker, restauranter og kulturliv kan bruge prisen til at brande sig selv. Men vi vil også gerne sprede diversiteten, fordi der er så meget godt i byen, som folk bør få øjnene op for.

Vinderen modtager en statuette og en titel. Men hvad gør I for at Best Of Odense lever videre til næste show?

- Vi interviewer dem. Men vi vil gerne være bedre til at samle op og bruge vindernes viden konstruktivt til at lave fortællinger om, hvad de gjorde for at få succes, så resten af byen kan drage nytte af det.

Er Best Of Odense ikke bare noget, I laver for at promovere jer selv?

- Jo. Jeg er stolt af, at Ugeavisen står bag det. Vi vil gerne gøre Odense til et bedre sted og det gør vi med prisen, fordi den gør opmærksom på alle de gode ting, byen byder på. Men hvis du kigger på kroner og øre, så er business casen ikke særlig god. Vi smider alle pengene i næste års show, så festen kan vokse. Hvis vi lavede Best Of Odense for profittens skyld, så var vi blevet lukket.

Mest læste nyheder

 | 
Tidligere på sommeren åbnede mikro-bageriet Grain Bakery på Vesterbro. Manden bag det utraditionelle bageri hedder Kasper Skov, og han både bager og sælger brødet selv i den lille butik. Interessen for surdejsbageriet har været stor lige fra starten, og de glade kunder står trofast i kø udenfor, når Kasper åbner dørene.
 | 
Kaffebaren Nelle's har sammen med en gæst givet Odense en gåklub.
 | 
Tarup Center huser Fyns største garnbutik, et verdensomspændende undertøjsbrand, en slagter med enestående delikatesser fra Odense og USA, en pub med plads til det hele og meget mere.
 | 
Hvad der startede som en trang til at genopleve en nostalgisk følelse fra nullerne er i dag blevet til et....

Tags:

Spændende relaterede artikler

 | 
Han spiller for publikum i hele verden og holder H.C. Andersens eventyr i live. Torben Iversen er nutidens Hans Christian Andersen, hvilket han føler sig meget privilegeret over.
 | 
Det Kongelige Teaters Balletskole i Odense uddanner dygtige ballet- og moderne dansere og sender flere af dem ud videre til det Kongelige Teater i København og andre udenlandske skoler. Én af dem er Lærke Lund Thestrup.
 | 
Der er tikket et stort tocifret millionbeløb ind på kontoen hos Odense Teater, der drømmer om at igangsætte en stor modernisering af det gamle, historiske teater.
artikel
 | 
Til det nye efterårssemester kunne de studerende på journalistik på SDU i Odense vælge et nyt fag i klimajournalistik, for at øve sig i klimavinkler på forskellige emner.