En kvinde sidder yndefuldt på en trapez og er viklet ind i et hvidt slør, som ligner en abstrakt brudekjole, men som senere kan tolkes som værende et billede på en livmoder. Et spotlight lyser hende op, mens hun begynder at svæve stille rundt om trapezen. Hun river sig løs af det hvide slør, som falder til gulvet. Artisten svinger sig vildere og vildere rundt om trapezen i takt med, at musikken intensiveres. Idet en mand indtræder på scenen, falder kvinden sammen, og han hjælper hende ned. Kvindens fysik bliver nu en anden. Hun får en lang, sort frakke samt en sort hat på, og den nu gamle dame går krumbøjet hen ad gulvet. Det er et af forestillingens skræmmende eksempler på, hvor hurtigt livet kan forandre sig.
De to cirkusartister, Elise Bjerkelund Reine og Adalberto Fernandez Torres, har lavet magi både foran og bagved scenen. De medvirker ikke blot som de to hovedartister i nycirkusforestillingen, men de er også personerne bag produktionen. I stykket kan man blandt andet opleve ’contortion’, som er en performancekunst, hvor contortionisten viser sin ekstreme smidighed ved at dreje og bøje sig i diverse led. Et andet ord for contortionist kunne være slangemenneske. Vejen til realiseringen af forestillingen har ikke været nem, da de stod overfor en corona pandemi tilbage i 2020, som satte en stopper for premieren. Produktionen har været undervejs i fire år og kulminerer nu i en premiere på DYNAMO.
”Phobetor” har taget udgangspunkt i livets forskellige facetter og sat dem i perspektiv med drømmen og mareridtet i fokus. I en af stykkets scener, er artisten Adalberto Fernandez Torres iført en silkeunderkjole, som blot er en af hans mange kostumer. Han bevæger sig sensuelt hen mod den kvindelige artist, Elise Bjerkelund Reine, som på dette tidspunkt er den ældre dame. Han berører hende på den inderste del af hendes lår, og stjæler derefter nogle stearinlys fra hendes håndtaske. Lysene kan symbolisere den ældre dames sidste livslys i tilværelsen. Den seksuelt frigjorte mand, danner med lysene en cirkel, og tænder dem. Her danser han på bedste burlesque-vis indeni cirklen, som er et billede på en ofring af hans uskyld.
Publikum bliver pludselig taget med tilbage til dinosaurernes levetid, som kortvarigt skal vise tiden før mennesket. Scenen bliver belyst af en grønlig nuance, og ørerne bliver en smule utilpasse af de knasende lyde, der pludseligt afspilles. Den mandlige artist transformerer sig i takt med de knækkende lyde som et symbol på menneskets begyndende evolution. Drømmen bliver afbrudt af den kvindelige artist - nu iført en stram, sort glitterkjole - som får mareridtet ført tilbage ind i drømmen. I stykket arbejder de med de modsatrettede elementer, såsom farverne hvid og sort, der kan forstås som henholdsvis drømmen og mareridtet. Tilskuerne lægger øje til en dramatisk fødsel forfulgt af et skrig og stilhed. Ud kommer den mandlige artist, som er iført et lille, frækt smokingsæt. Moderen er selv iført en idyllisk og pompøs brudekjole. Her bliver der lavet en pendant til Ødipuskomplekset, som på groveste vis, fremprovokerer et ekstremt bånd, der kan opstå mellem mor og søn.
LÆS OGSÅ: DYNAMO og otwn går sammen: Vil genstarte kulturjournalistikken
Phobetor betyder Guden af mareridt eller personifikationen af drømme, hvilket lægger sig godt op ad de forskellige livsscener, som publikum bliver eksponeret for. I ”Phobetor” kommer publikum igennem alt fra den pinende fødsel til usikkerheden ved livet. Fra ungdommens stærke fysik til alderdommens svage led. Fra seksualitetens befrielse og til brylluppets traditionelle form. Der er ingen kronologisk sammenhæng mellem de forskellige scener, men det er måske netop det, der er meningen. At man som publikum ikke skal sidde under forestillingen med en formodning om, hvad næste scene vil indeholde. Her er det fortællingens opsigtsvækkende scener, der fastholder publikummet i historien. ”Phobetor” formår med de tematiske fortællinger og bevægelsernes autonomi at skabe en åbning for det skræmmende i drømmen - og i livet. Jeg sad ikke tilbage med en følelse af, at jeg havde forstået hele stykkets kompleksitet, men jeg sad derimod tilbage med følelsen af, at jeg havde set livets gang med nye og spændende, dramaturgiske perspektiver. Det er, hvad ”Phobetor” måske også kan give dig.
Julius studere på UCL og er på nuværende tidspunkt i gang med et praktikforløb hos Tokerød +, hvor han sidder som UX-designer og laver flotte mock ups. I hans fritid bruger han blandt andet sin tid på at tegne skæve illustrationer