Under coronaisolation fik Mads Lorentzen en idé. Han ville normalisere tegnsprog og finde en nemmere måde for døve og ikke-døve at kommunikere sammen.
Har du nogensinde prøvet at være i udlandet og ikke kommunikere med den, du står foran? I dag kan du bare snakke til din telefon på dit eget sprog, og så oversætter den automatisk dine ord til det sprog, modparten forstår. På den måde kan I så kommunikere med hinanden, og du kan finde vej til næste destination på din tur rundt i byen.
24-årige Mads Lorentzen troede også, at man kunne snakke til sin telefon og så vise teksten til en der er døv, der så ville forstå det. Men sådan er virkeligheden ikke. For mange døve bliver født sådan og lærer derfor heller aldrig at læse eller har udfordringer med at læse.
Så da Mads sad i coronaisolation og så et interview med en døv kvinde, der havde fået job i Bilka, som på trods af hjælp fra både det offentlige og sin arbejdsplads stadig havde svært ved at kommunikere med sine medarbejdere, blev han overrasket.
- Jeg troede egentlig, at der allerede fandtes løsninger på det her problem, men det gør der ikke. Jeg har oplevet og hørt, at hørende nærmest frygter at skulle snakke med døve, fordi de ikke kan tegnsprog. Faktisk kan man komme langt ved bare at prøve sig ad med fagter, men under isolationen satte jeg mig for selv at finde en løsning, fortæller Mads Lorentzen til otwn.
Så Mads, der lige er blevet uddannet civilingeniør i avanceret robotteknologi, fik blod på tanden. I takt med sin uddannelse, har han i sin virksomhed, og med sin co-founder Mikkel Bytoft Rasmussen, udviklet en robotoversætter, der skal oversætte ord til tegnsprog og tegnsprog til ord.
Kunstig intelligens sætter skub i processen
Kunstig intelligens er faktisk en sjov størrelse. For man har aldrig et udgangspunkt, der er bedre end ens eget. Til gengæld kan den lære meget hurtigere end en menneskehjerne, hvis man giver den korrekt information. Jo mere data, jo bedre resultater. Et konkret eksempel på dette er, at HumAIDs AI-hjerne i starten kun kendte til 7 forskellige tegnsprogstegn, og den skulle bruge omkring 30 videoer for at lære at oversætte hvert enkelt tegn og dets betydning.
Nu er AI-robotten så klog, at den kun skal bruge én video for at forstå hvert tegn i dens kontekst, og deres program har altså nu over 1.900 tegn, som den kan detektere. Det gør den blandt andet ved at aflæse en masse punkter på hænder, arme og ekstra mange i ansigtet, fordi mimik er en vigtig del i forståelsen af tegnsprog.
- Noget af det sværeste her er, at tegnsprog faktisk har deres helt eget grammatiske system. Så man kan ikke bare oversætte ordene direkte. De skal læses, ses og forstås i en kontekst. For ligesom med ord, er der også flere tegn, der betyder det samme. Så det handler om at forstå meningen i teksten, før robotten kan oversætte det korrekt, forklarer Mads Lorentzen.
Lige nu arbejder de altså på at gøre deres oversætter så præcis som muligt. For de vil gerne give døve mulighed for at opleve verden på det sprog, der er mest naturligt for dem, nemlig tegnsprog. Tidligere har der været forsøg på at lave forskellige løsninger, men ingen af dem har været så billige, nemme eller hurtige, som den HumAID er ved at udvikle.
Her spiller kunstig intelligens og den nuværende udvikling en meget stor rolle.
- I vores optik, så er vores løsning den mest rigtige, man kan føre ud på markedet. Vi er helt sikre på, at det kan lykkes for os, når teknologien er udviklet. AI-delen går her ind og oversætter teksten, der så bliver fremført på tegnsprog af en robotavatar i en video, der popper op, så den døve har en idé om, hvad det hele handler om, siger Mads Lorentzen til otwn.dk.
Vil gøre tegnsprog mere normalt og lettere tilgængeligt
Mads og Mikkel er allerede ved at komme på flere idéer og løsninger, som deres virksomhed skal lave. Blandt andet et læringsunivers, der gør det nemmere for forældre og børn at lære tegnsprog. Samtidig vil de gøre det lettere for døve at komme ind på arbejdsmarkedet.
Lige nu er der nemlig omkring 60% af de døve, som er arbejdsløse. HumAID vil derfor ind og lave en løsning, der gør det lettere for de døve at kommunikere med hørende – og omvendt. Lige nu er der nemlig kun mulighed for døve at få støtte til kommunikation i cirka 20 timer om ugen. Så de kan reelt set ikke kommunikere med deres medarbejdere halvdelen af den tid, de er på arbejde hver uge.
- Vi er af den klare overbevisning, at det decideret er en menneskeret at kunne kommunikere med folk omkring én. Så vi vil meget gerne ind og gøre hele processen omkring det at få et arbejde, og derefter kunne trives på det, meget bedre for døve, afslutter Mads Lorentzen.
Lige nu er HumAID ved at søge softfunding, så de kan få midler nok til at arbejde fuldtid på deres løsning og teknologi, inden den kan udgives og de kan tjene penge på det. De har blandt andet vundet Innovationsprisen fra VIA University College og andenpladsen i en pitchkonkurrence på SDU. Derudover har de netop været inviteret med til Folkemødet på Bornholm og skal til finalen i Venturecup i København.