21-årige Simon Skytte har studeret Skuespillerlinjen på Oure Sport & Performance Efterskole, gået på FLOW og studeret musical på Musicaltalentskolen i Nyborg. Derudover er han initiativtageren bag forlöst, et sympatisk projekt, som arbejder hen imod at blive det oplagte, digitale værktøj, der skal mindske det store spild af kreative talenter. Det gør de blandt andet igennem digitalisering og optimering af branchens rekrutteringsprocesser – og netop er forlöst i luften med version 1.0 af deres platform.
Derudover er han generelt bare superinteresseret i scenekunst og nyder tit et godt stykke teater eller musical på en af Odenses mange scener. For Odense har netop flere scener, og ikke kun nogen der bliver brugt til at spille koncerter på. Også til scenekunst som teater, nycirkus og musicals.
Blandt hans favoritter er Odense Teater, Elite Teater og Teater95B. Sidstnævnte er det sted, han i denne artikel har fokus på, for at give et indblik i, hvordan han bruger stedet og gerne vil opfordre andre til at gøre det samme.
Hvordan oplever du Teater95B?
- Teater95B er vel næsten et synonym for nærvær og hygge. De laver nok nogen af byens vildeste drinks og cocktails, og er et sted jeg kan komme med hele familien, mine venner og sammen med min kæreste. De byder på mange begivenheder, og er byens centrum for stand-up og komiske indslag.
Hvad for nogle oplevelser har Teater95B at byde på?
- Personligt er jeg helt vildt glad for deres Musical Karaoke, hvor man sammen med en live pianist, og et stort udvalg af noder, god stemning og verdens bedste publikum med sikkerhed nok skal få gang i en sjov aften. Men er man ikke til Karaoke, vil jeg klart anbefale deres årlige egenproduktion. Det er supermorsomt, og noget for hele familien.
Hvorfor skal andre tage på Teater95B?
- Fordi her er hyggeligt, og en rar stemning lige fra man kommer ind ad døren. På Teater95B møder du et hold af søde, kompetente folk, der tager godt imod en, hele vejen rundt. Teater95B rammer et fedt krydsfelt mellem en bar og et intimt scenerum. Ofte er planen at starte på Teater95B, for så efter at gå videre i byen. Men langt de fleste gange, jeg har gæstet Teater95B, havde jeg faktisk bare lyst til at blive hængende.
Hvilken drink eller cocktail kan du særligt anbefale, og hvorfor?
- Er du til drinks eller cocktail skal du holde dig gode venner med deres bar-guru Lasse ‘Lama’ Marcher. Han kan give dig nogle legendariske cocktail-oplevelser. Personligt er jeg mest til at blive overrasket, og vil ikke slå mig fast på en favorit.
Har du et scenerum du vil dele med os? Eller har du et sted i byen, du gerne vil fortælle om? Send en mail til redaktion@otown.dk med din anbefaling!
Julius studere på UCL og er på nuværende tidspunkt i gang med et praktikforløb hos Tokerød +, hvor han sidder som UX-designer og laver flotte mock ups. I hans fritid bruger han blandt andet sin tid på at tegne skæve illustrationer