Odense har fået en ny gourmetoplevelse med stjernelækkerier og lokale delikatesser.
Lørdag den 1. oktober bliver Vintapperstræde fyldt med østers, tapas, champagne, jazzmusik og masser af liv. Odense skyder nemlig oktober måned i gang med et nyt efterårsevent, som hedder ”Østers & Bobler.
Her kommer landets dygtigste kokke til Odense for at servere lækkerier i Vintapperstræde. Idéen bag oplevelsen er at sætte fokus på bæredygtighed i forhold til mad og butikslivet. Med andre ord skal arrangementet sætte fut i Odense og åbne dine øjne for østers.
Gourmet for østerselskeren såvel som østershaderen
Under ”Østers & Bobler” kan du smage østers fra 6 forskellige restauranter, der serverer deres signaturøsters. Der er tale om gourmetøsters fra den allerhøjeste hylde. For det er nemlig prisvindende restauranter og stjernekokke, som kommer til byen. Fx har Sdr Bjert Kro tidligere vundet den fynske kokkekonkurrence Schøitz-prisen, mens restauranten Ti Trin Ned er indehaver af en michelinstjerne. Men selvom kokkene har stjerner og vindertitler, så er der tænkt over prisen. Du behøver ikke en billet for at deltage i Østers & Bobler. I stedet møder du et poletsystem, hvor 1 polet koster 50 kroner. Poletterne kan du veksle til østers, tapas, dessert eller bobler.
-Hvor får du en michelin-ret for en halvtredser. Det oplever man ikke mange steder. De østers du får serveret er vidt forskellige. Du kan få den traditionelle. Men restaurant Ti Trin Ned serverer også østers som dessert. Og kan du slet ikke lide østers, så oplevelsen fyldt med overraskelser – ligesom et Kinderæg, forklarer Povl Lønberg, arrangør af festivalen sammen med Vintapperstræde og KGR Event.
Udover at du kan smage 6 forskellige tilberedninger af østers, så er Østers & Bobler også dagen, hvor du kan smage på Vintapperstræde. Mr. Torp, Olivia Brasserie, Kaffe & Thehuset og det nyåbnede Frankies står nemlig klar med lokale lækkerier, hvor du kan nye alt fra tapas fra til nutella calzone.
Det hele bliver serveret sammen med en god portion jazz leveret af Casper Christensens Jazz Trio, der spiller nøje udvalgte numre fra den amerikanske sangskat. Maden, musikken og stemningen fra eventet skal skabe liv og glæde i byen.
Giv kloden og butikkerne en krammer
Går du ned i Vintapperstræde den 1. oktober og spiser en østers, så giver du kloden såvel som byens butikker en kæmpe krammer. For ”Østers & Bobler” handler om bæredygtighed på flere parametre, fortæller Povl Lønberg.
- Østers sætter et lavt klimaaftryk, så du gør faktisk naturen en tjeneste ved at spise østers. Men Østers & Bobler er også lavet for at få bæredygtigheden ind i Odenses butikker, så de får en omsætning og bliver bæredygtig økonomisk i en tid, hvor butikkerne har det svært, forklarer han.
Årsagen til at østerseventet er kommet til Vintapperstræde skyldes, at odenseanerne faktisk er vilde med østers. Arrangørerne har nemlig gransket geografien blandt østersglade danskere, og det har vidst sig, at en stor del af dem, der deltager i østersarrangementer kommer fra Odense. Derfor var Povl og odenseanske KGR Event heller ikke i tvivl om, at de skulle plante en tilbagevendende østersoplevelse midt i Odense centrum. Og så er det jo også en sjov detalje, at den odenseanske forfatter H.C. Andersen elskede østers.
Østers & bobler i Vintapperstræde finder sted lørdag den 1. oktober fra klokken 11.00 – 16.00. Poletterne til mad og drikke køber man på dagen. Men du kan også i forvejen bestille 6 poletter for 300 kroner på Tikkos hjemmeside. Gør du dette, så kan du til Østers & Bobler gratis opleve foredraget Trendtalk – Østers, en stor historie i én mundfuld af Povl Lønberg til Østers & Bobler kl. 11.30 i Vintapperstræde.
Julius studere på UCL og er på nuværende tidspunkt i gang med et praktikforløb hos Tokerød +, hvor han sidder som UX-designer og laver flotte mock ups. I hans fritid bruger han blandt andet sin tid på at tegne skæve illustrationer