fbpx
Del artikel:
Lyt til artikel
Skrevet af:
Otwn
Journalist på Otwn

Går du med en iværksætter i maven, så er der rig mulighed for at få indblik i livet som iværksætter under Odense Iværksætterfestival.

Uge 46 er proppet med events, der henvender sig til de mange iværksættere, der findes i Odense og omegn. For iværksætteriet blomstrer i Odense som aldrig før. Det kan du blandt se ved at følge med her på otwn, hvor vi jævnligt skriver om de odenseanske virksomheder og startups, der kæmper for at gøre en forskel ude i samfundet på den ene eller den anden måde.

Og for at give tilbage til alle iværksætterne, som hver dag kæmper for at drive deres virksomhed og gøre dem større, afholdes Odense Iværksætterfestival, hvor det er iværksætterne, der er i fokus.

Det er de blandt andet med arrangementer som foredrag, workshops, Startup Summit og Odin Award.

Det hele blev skudt i gang med et brag af en IværksætterBazar, som blev afholdt i Storms Pakhus lørdag fra kl. 11-18. Her var 23 lokale iværksættere mødt op for at fremvise deres produkter, der til dagligt ellers kun kan findes i deres butikker i byen eller på nettet. Og som du kunne se på vores Instagram på dagen, så var der alt fra farverige lys, plakater, keramik, kreativt legetøj til børnene, italienske specialiteter, banebrydende dansk design og meget, meget mere.

En af virksomhederne, der var dukket op, var Water To Go, hvor stifter Hans Henrik Petersen havde en stand lige ved indgangen til bazaren.

- IværksætterBazaren er fantastisk, fordi man kommer ud og møder potentielle kunder. I dag er der virkelig mange mennesker, og det er superfedt. Lige fra start kl. 11 er det bare væltet ind med mennesker. Det er virkelig fedt st komme ud og møde folk ansigt til ansigt og fortælle dem om vores produkter. Det giver noget ekstra gejst, fortæller indehaveren af Water To Go, der deltager for andet år i træk, til otwn.

odense-iværksætterfestival-otwn
Børnene var vilde med at få lov til at sidde og male på Crateits puslespil, mens deres forældre gk rundt blandt de andre virksomheders stande. Foto: otwn

En anden virksomhed, der viste sig frem på bazaren var Crateit, som vi for nyligt har skrevet om her på otwn. De stod skarpt efter en succesfuld Kickstarter-kampagne, der allerede har skaffet dem midler til at starte produktionen af en ny linje af produkter, der er skabt i samarbejde med H.C. Andersens Hus.

Her var medstifter Tonny Olsen blandt andet til stede, og han var helt vild med konceptet, der er med til at starte iværksætterfestivalen.

- Hele ugen er jo skabt for at hylde os som iværksættere, og det betyder helt vildt meget som en nystartet virksomhed som vores. Det er superfedt, at der bliver sat fokus på os på den måde. Og når vi står her, gør at vi kan fortælle om vores rejse, vores mission og virkelig udbrede vores brand. Allerede efter halvanden times tid har vi solgt for et par tusind, og det er jo bare ekstra fedt, fordi dem der har købt noget måske ikke var stødt på os ellers. Det er en god måde at starte vores kunderejse på, forklarer Tonny Olsen til otwn.

Odense Iværksætterfestival har arrangementer hele uge 46, og du kan finde programmet her.

Artist of the week

Julius Holmgaard

Julius studere på UCL og er på nuværende tidspunkt i gang med et praktikforløb hos Tokerød +, hvor han sidder som UX-designer og laver flotte mock ups. I hans fritid bruger han blandt andet sin tid på at tegne skæve illustrationer

 

 

artikel
 | 
For knap en uge siden stod det nybyggede Teradyne hovedkvarter klar til at huse verdens førende robotvirksomheder Universal Robots og....