Den 1. september startede der et nyt efterårssemester på SDU. Flere tusinde nye studerende gik rundt på de lange gange i de store rustbeklædte betonbygninger, men endnu flere studerende startede på endnu et semester. Noget andet spritnyt var starten på et fag i klimajournalistik. Et fag startet af journalistisk lektor Ralf Andersson, som fremover kommer til at foregå både på efterårs- og forårssemestre.
Over 50 havde tilmeldt sig fagets første omgang og kunne se frem til en veloplagt underviser, der virkelig går op i sit fag.
Ralf Andersson blev uddannet journalist i Aarhus tilbage i 1988 for 35 år siden og har blandt andet arbejdet mange år i DR som eksempelvis journalist, tilrettelægger, redaktør, vært og ledende redaktionschef. De sidste 10 år har han tilbragt som bl.a. underviser og centerleder på SDU, hvor han har undervist i tv og videoproduktion og journalistik i det hele taget. Derudover har han ansvaret for Mediernes Forsknings- og innovationscenter, som blandt andet udgiver rapporter og undersøgelser for og til mediebranchen.
Klimajournalistikken har som sådan ikke været en del af Ralfs karriere, men han er meget opmærksom på temaet og har også været med til at lave rapporter og undersøgelser om netop klima i det center, han har ansvaret for.
- Lige nu sidder der klimajournalister rundt omkring på mediernes redaktioner, men det er ikke dem, vi vil uddanne. Vi kommer til at uddanne helt almindelige journalister inden for lige de temaer og emner, de interesserer sig for. Men med en ballast fra det nye fag i klimajournalistik, bliver de klædt på selv at kunne finde klimavinkler i deres felt, siger Ralf Andersson.
- Vi har brug for, at der ikke bare sidder en klimaredaktion, som kan skrive nyheder selv eller gå rundt og hjælpe de enkelte journalister med klimavinkler. Vi skal have journalister inden for samfund, politik, sport, udenrigs og så videre, der alle har udgangspunkt i de klimaspørgsmål og problematikker, der er inden for det tema.
Det kunne være, at man så på problemerne ved at afholde Vinter OL, og værtslandet blev nødt til at selv at producere sne, for at man kunne gennemføre de forskellige discipliner, fordi det var for varmt til at det kunne sne af naturlige årsager.
Ralf har til faget udviklet et værktøj, som de studerende skal lære at skabe vinkler ud fra. Man kan være afdækkende, man kan lede efter løsninger, se muligheder eller være handlingsanvisende. Det er ud fra disse fire kriterier, at man kan vælge at skrive en nyhed, så man holder balancen i ikke at tvinge folk ud i noget, men derimod holde den oplysende vinkel.
- Man ser altså på hvilken type historie, man gerne vil skrive. Derfra vælger man, om man ser på problemet eller løsningen og derefter om man kigger overordnet eller individuelt på det. Og skal det så være overordnet med fokus på løsninger eller individuelt med fokus på problemerne eller omvendt. Til sidst skal det gerne ende med at skabe en konstruktiv debat og diskussion om emnet og dække de forskellige aspekter, som historien har, siger han.
De arbejder også med et helt nyt begreb, bæredygtighedspsykologi, som omhandler den måde læserne reagerer på klimakrisen. Det går blandt andet ud på at dække emnet på en måde, der ikke får folk til at blive ligeglade med det hele, men holde dem interesserede og give dem konkrete muligheder og løsninger, som de kan forholde sig til.
Faget kører intensivt med undervisning i omkring en måned til at starte med, og derefter eksamen. Men drømmen er at lave en hel uddannelse i klimajournalistik og -kommunikation i fremtiden.
Julius studere på UCL og er på nuværende tidspunkt i gang med et praktikforløb hos Tokerød +, hvor han sidder som UX-designer og laver flotte mock ups. I hans fritid bruger han blandt andet sin tid på at tegne skæve illustrationer