fbpx
Del artikel:
Lyt til artikel
Skrevet af:
Otwn
Journalist på Otwn

Aktiemarkedet er stadig en uforståelig størrelse for mange, og selv for dem, som er erfarne investorer, kan have svært ved at finde rundt og kommunikere med virksomheder, de vil investere i.

Men det vil Anders Egsvang Rasmussen gerne rette op på. Han har selv handlet med aktier og investering i 10 år allerede, på trods af, at han kun er 26 år gammel. Det er altså en interesse, der startede allerede, da han gik på gymnasiet og blev draget af de mange tal, han en dag så på computerskærmen hos hans ven inden en matematiktime.

Og med 10 år i bagagen og en del succes henad vejen, har han nu valgt at designe og udvikle et system, Stokk.io, der skal gøre livet for private investorer som ham selv lidt lettere, når de skal i kontakt med store børsnoterede virksomheder.

anders-egsvang-stokk-io-otwn
Foto: Stokk.io

- Normalt kan det være rigtig svært for private investorer at komme i kontakt med de helt store børsnoterede virksomheder. Man skal eksempelvis deltage i et conference call, som ligger når de fleste er på arbejde, og der skal man ringe ind med spørgsmål på lige fod med analytikere fra verdensomspændende banker eller sende det ind på skrift og blot håbe på, at det bliver taget op, fortæller Anders Egsvang Rasmussen og uddyber følgende om sin egen platform:

- Her skal Stokk.io agere kommunikationsled i kontakten mellem investor og virksomhed. Det vi gør, er at vi lader virksomhederne sende deres kommunikationsmateriale ud i et sprog, som den gængse bruger vil kunne forstå, og så lader vi investorerne sende spørgsmål ind. Herefter kan man sætte sin stemme på spørgsmål, så virksomheden får tilsendt og svaret på de spørgsmål, der er flest som er interesserede i at få svar på. På den måde bliver de heller ikke bombarderet med de samme spørgsmål men kan nøjes med at svare alle på én gang.

Anders Egsvang har gennem de sidste par år set en tendens til, at private investorer øger deres markedsandel frem for de store institutionelle fonde, som børsmarkedet længe har været præget af som de største spillere på markedet.

Det betyder også, at større virksomheder er begyndt at ty til de private, som de kommunikerer med, og de private investorer får på den måde også større tillid til virksomheden. Her har Elon Musk blandt andet været foregangsmand med Tesla, hvor han har været god til at kommunikere til og med sine private investorer frem for de store institutioner. Så Anders Egsvang har været god til at holde øje med tendenserne i USA og har derfor været på forkant, da det europæiske marked ikke er nået så langt på det punkt.

En visualisering af platformen. Foto: Stokk.io

I Europa holder virksomheder en form for webinar for private investorer, men det kræver ekstra tid, hvilket kan være en udfordring for en stor virksomhed, der skal stille deres CEO til rådighed for 100 private investorer med hver deres spørgsmål. Her samler Stokk.io-platformen kommunikationen fra virksomheden, faciliterer møder og samler relevante spørgsmål, så det hele foregår under de bedst mulige rammer for begge parter med mindst muligt brug af tid for virksomheden, i et format der passer investorernes dag.

- Målet er at få sendt platformen ud i hænderne på så mange som muligt, så virksomhederne kan komme ind på markedet for de private investorer, som jeg ikke synes de har gjort godt nok endnu. For os er virksomhederne kunderne, der betaler for at være på platformen, og så opretter investorer sig som brugere. Vi er to i virksomheden, mig der kender til markedet og så en udvikler. Vi har testet løbende med relevante brugere fra begge sider af handlen og glæder os til snart at have vores første udgave af platformen klar om forhåbentlig 2-3 måneder.

Anders Egsvang vil naturligvis også gerne have Stokk.io til udlandet, da børsmarkedet i Danmark ikke er særligt stort. Men han starter med det danske marked, inden han begynder at kigge mod andre lande. Dog står Sverige højt på ønskelisten over næste marked.

anders-egsvang-stokk-io-otwn
Foto: Stokk.io

Artist of the week

Julius Holmgaard

Julius studere på UCL og er på nuværende tidspunkt i gang med et praktikforløb hos Tokerød +, hvor han sidder som UX-designer og laver flotte mock ups. I hans fritid bruger han blandt andet sin tid på at tegne skæve illustrationer

 

 

artikel
 | 
For knap en uge siden stod det nybyggede Teradyne hovedkvarter klar til at huse verdens førende robotvirksomheder Universal Robots og....