Kaffebaren Nelle's har sammen med en gæst givet Odense en gåklub.
Gåtur, kaffe og nye venner. Det kan du få i Nelle's Gåklub. Klubben er et helt nyt initiativ i kaffebaren, hvor klubben mødes hver tirsdag kl. 10.30 ved Nelle's Filosoffen i Munke Mose.
-Vi går alt mellem 6-10 km i ca. 1-2 timer og når turen slutter, så gi’r Nelle’s Filosoffen en gratis kop kaffe. Det er helt gratis at være med og turene planlægges, i fællesskab, fra gang til gang. Så har du en god idé til en gåtur, byder du bare ind, lyder det fra gåklubben.
Skaberen af gåklubben er cafégæst Tove Mogensen. Hun elsker at gå lange ture. Hun lavede klubben, fordi hun savnede noget i Odense, hvor man kan gå ture sammen med andre.
-Jeg savnede det sociale. Det er hyggeligt at få indputs fra nye mennesker på en gåtur.
Tidligere har hun samlet en gruppe mennesker til lange gåture i Odense by. Men efter Coronapandemien oplevede hun, at gå-fællesskaber var en mangelvare i Odense.
-Det eneste jeg kunne finde var stavgang for ældrecenteret eller gåture på få kilometer, forklarer Tove.
Hun tog derfor fat i Nelle's, der også huser forskellige løbeklubber. Kaffebaren var frisk på idéen og hurtigt blev Nelle's Gåklub blev skabt. Klubben mødtes for første gang i tirsdags, hvor over tyve mennesker mødtes til en rask gåtur ud i det blå.
-Vi slår det sociale sammen med motionen. Det skulle forebyggende for både kræft og demens. Du kommer som du er og så hygger vi os sammen. Vi har ikke noget medlemskort,. Klubben er for alle, der har lyst til en lang gåtur i Odense, afslutter Tove.
Vil du være med i Gå-klubben, så skal du bare møde op tirsdag kl. 10.30 ved Nelle's Filosoffen i Munke Mose.
Julius studere på UCL og er på nuværende tidspunkt i gang med et praktikforløb hos Tokerød +, hvor han sidder som UX-designer og laver flotte mock ups. I hans fritid bruger han blandt andet sin tid på at tegne skæve illustrationer