Odense begynder efterhånden at tage de første skridt mod ikke kun på papiret at være, men også fysisk ligne en storby. Så nu vil fire arrangører starte en metalfestival.
Hvis du vil høre rock- og metalmusik i Odense, har du formentlig forstået, at du skal ud til Kansas City, hvor de blandt andet også årligt lægger lokaler til minifestivalen Garagefæst. Men nu er en gruppe på fire arrangører valgt at gå sammen om at starte ”Odense Metalfest”.
En festival over to dage, der afholdes på Posten, og som for første gang ser dagens lys den 21.-22. oktober 2022.
- De andre større byer i Danmark har arrangeret succesfulde metalfestivaller i årevis. Jeg har altid tænkt på, hvorfor Odense som den tredjestørste by i Danmark ikke har en festival for de ekstreme metalgenrer som thrash, death metal og hardcore, fortæller Jakob Schultz, der er en af arrangørerne bag festivalen, i en pressemeddelelse.
Sammen med de tre andre arrangører, Martin Lyager, Morten Nissen og Michael Andersen, der alle har rigelig års erfaring med events inden for genren, håber han på ikke kun at støtte den lokale og nationale rock- og metalscene men også at kunne tiltrække større bands fra udlandet, som skal være med til at sætte festivalen på landkortet.
- Vi mangler et stort og markant metalarrangement i byen, som både skal tiltrække masser af gæster men også skabe opmærksomhed blandt bookerne og metalbands, som fremover vil huske at booke koncert i Odense fremover, når de skal på tour. Vi vil vise, at der er plads til metal i Odense og måske endda være drivkraften bag, hvorfor nogle vil gribe guitaren og føle, at de har et sted, hvor de passer ind, fortsætter Jakob Schulz.
Odense Metalfest har allerede offentliggjort det fulde program for festivalen, hvor de har lagt stærkt ud med ’Unleashed’ og ’Marduk’ som hovednavne. De to bands er begge mastodonter inden for death- og blackmetal genren.
De to bands, der oprindeligt stammer fra Sverige, får selskab af LIK, Puteraeon og Turbocharged, som også rejser med fra Sverige samt to bands fra Holland, to bands fra Ungarn og 10 bands fra Danmark. Det bredere Fyn, udover Odense, er også repræsenteret i to af de danske bands, hvor Urkraft fra Svendborg og Anoxia fra Nyborg er på plakaten.
Hovedarrangørerne håber altså på at kunne ramme bredt med dette lineup og tiltrække metalfans både fra ind- og udland.
Du kan købe billet til festivalen her!
Julius studere på UCL og er på nuværende tidspunkt i gang med et praktikforløb hos Tokerød +, hvor han sidder som UX-designer og laver flotte mock ups. I hans fritid bruger han blandt andet sin tid på at tegne skæve illustrationer