Det Kongelige Teaters Balletskole i Odense uddanner dygtige ballet- og moderne dansere og sender flere af dem ud videre til det Kongelige Teater i København og andre udenlandske skoler. Én af dem er Lærke Lund Thestrup.
Lørdag den 26. august går Lærke Lund Thestrup på scenen for Det Kongelige Teater Balletskolen Odense for sidste gang. For blot to dage senere rejser hun til Barcelona for at starte hos et ungdomskompagni, som arbejder for at klargøre unge neoklassiske og moderne dansere, til en karriere som professionel danser.
Men vejen til den dag startede for længe siden. I dag er Lærke 19 år, men hun startede på balletskolen tilbage i 3. klasse. Hun kommer fra en gymnastikfamilie og gik selv til gymnastik, inden hendes familie søgte om at få hende optaget på skolen.
- Det var meningen at min ene lillesøster skulle starte på skolen fra 0. klasse, og så valgte de at søge om optagelse til mig også, og jeg startede så i 3. klasse. Nu mangler jeg kun ét år fra at være færdig, men skal videre til Barcelona, min ene lillesøster går i 1.g på skolen, min yngste søster går i 6. klasse nu og min mor har været bestyrelsesformand på skolen. Så man kan vist godt sige, at vi er gået fra at være en gymnastikfamilie til en dansefamilie, forklarer Lærke til otwn.
På Balletskolen i Odense bliver man uddannet til at kunne blive professionel danser. Men det bliver man ikke bare fra den ene dag til den anden. Der skal meget hårdt arbejde til, og der er meget konkurrence internt på skolen, og det kan være mindst lige så hårdt som træningen.
- Det har selvfølgelig været et ret hårdt konkurrencemiljø, hvor man kæmper med alle sine venner og veninder om at blive den bedste og stå forrest på scenen. Men skolen har heldigvis været gode til at sætte fokus på, at det skal være et sundt miljø, og selvom vi er konkurrenter, så er vi også en familie, der elsker hinanden rigtig meget, forklarer Lærke og fortsætter:
- Selv dem, der ikke går på skolen mere, taler jeg stadig med, fordi man får så tæt et bånd til hinanden. Det er et helt unikt fællesskab. Da jeg startede, var årgangene ikke særligt store, så man kommer virkelig hinanden ved, fordi man blev blandet på kryds og tværs af linjer og årgange gennem forestillinger og træning.
Der bliver altså arbejdet meget med den familiære følelse og relation, så man bakker hinanden op i stedet for at tale hinanden ned. Det er én af de værdier, som Lærke er glad for at have fået med fra sin tid på skolen.
Ny hverdag er begyndt
Lærke er nu for første gang flyttet hjemmefra. Men ikke bare ind til byen. En helt anden by i et helt andet land. Det er ikke lige den vej, de fleste vælger, når de flytter hjemmefra, men for at jagte målet om at blive professionel danser, er det den vej, Lærke har valgt at gå.
En af skolens ansatte anbefalede hende at sende en ansøgning til kompagniet i Barcelona. Lærke synes egentlig, at det var et langskud, men til auditiondagen i Barcelona kunne hun se sig selv blive ved med at gå videre til næste runde, indtil hun var én af de syv, der blev tilbudt en plads.
- Jeg sendte en ansøgning med en video for at vise mine færdigheder, og de kvaliteter som de leder efter. Så kom jeg til live audition, hvor jeg gik videre fra alle seks runder, indtil der stod 14 unge mennesker tilbage. Her blev vi halveret og kun 7 fik tilbudt en plads, og jeg var én af dem, siger Lærke.
Ansøgningen var egentlig sendt afsted for bare at give det et skud. I ugen op til auditionen havde hun skrevet SRP og dagen efter havde hun en forestilling hjemme i Odense. Så det var på ingen måde planlagt. Men kontrakten blev underskrevet for to år, og nu er hun ved at vænne sig til en ny hverdag i det spanske.
- Jeg har glædet mig til at flytte hjemmefra og møde en masse nye mennesker og dygtige dansere. Jeg skal bo med to andre, en kvinde der har været der i ét år og en mand, som starter samtidig med mig. Alt foregår primært på spansk, så det er jeg ved at tillære mig, og så har jeg noget skolegang fra Danmark, som jeg skal klare i min fritid, så jeg stadig færdiggør min gymnasieuddannelse, forklarer danseren.
Lærke er en del af et ungdomskompagni, som kun har dansere indtil de fylder 25. Derfor glæder hun sig til at se, hvad hendes oplevelse i Barcelona kan blive til efterfølgende.