fbpx
1. maj 2023

Lokal kunstner skal udstille på Filosoffen: En ret vild fødselsdagsgave

artikel
 | 
Foto: 
Natalie Ullum, Ullum Foto
Del artikel:
Lyt til artikel
Skrevet af:
Otwn
Journalist på Otwn

Katrine Dyreborg Strauch Hemery går under kæle- og kunstnernavnet Kadys, når hun maler, og om lidt er hun aktuel med en spritny udstilling på Filosoffen over Nelle’s i Munke Mose.

På Filosoffen kan du hele tiden komme forbi og opleve forskellige kunstnere udstille deres værker. Fra den 2. til den 14. maj er det Katrine Hemery, som udstiller i det store lokale i midten. Ved siden af kunsten, er hun grafisk designer, men hun håber på, at kunsten og malerierne kan blive en større del af hendes hverdag.

For med mand, fem børn og en hund kan det godt være svært at bruge alle sine aftener på at male, når man også gerne vil bruge tid med dem. Men hun er heldigvis god til at få det til at fungere, og derfor er der masser af muligheder for at udfolde kreativiteten på lærredet.

- Jeg har altid tegnet og været kreativ siden, jeg var helt lille. I lang tid lavede jeg tegneserier med min gode veninde. Jeg er uddannet mediegrafiker og har de sidste 20 år arbejdet med grafik, font og farver, og det har jeg taget med over i mine malerier. Der skal nemlig gerne både være en historie, noget figurativt, lidt tekst og selvfølgelig vigtigst af alt; humor, fortæller Katrine til otwn.

Katrine Dyreborg Strauch Hemery også kendt som Kadys - otwn
Katrine Hemery. Foto: Privat

Hun går under kunstnernavnet Kadys, maler primært med spartel og er meget inspireret af andre kunstnere og gammelt musik fra 70’erne og 80’erne. På hendes malerier, som alle har franske titler, er der ofte en genganger, manden Pierre. Pierre er en lille figur, som altid får mast sig ind på malerierne, og som man vel efterhånden godt kan sige, er Kadys kendetegn.

- Jeg bliver påvirket af mange ting, når jeg maler. Det tager ofte lang tid at blive færdig, da jeg altid maler flere malerier på én gang, og de alle bliver bygget op af mange lag i mange farver. Jeg har både taget kurser og oplevet meget kunst, og for at finde noget, der er mit, er jeg begyndt at få Pierre med på malerierne. Nogle gange er malerierne også bare den eller de følelser, jeg står med lige i det øjeblik foran lærredet. Jeg har ikke kun én inspirationskilde, men man kan nok stadig godt se, at det er noget, som netop jeg har malet, når det er færdigt, siger hun.

Og selvom kunsten i øjeblikket blot er en hobby, så vil hun gerne have, at hun en dag kan have det som sin primære beskæftigelse.

Katrine Dyreborg Strauch Hemery også kendt som Kadys - otwn
Kadys i sit atelier. Foto: Privat

Udstiller i to uger på Filosoffen

Og det kan hun komme tættere på, når hun den 2.-14. maj udstiller på Filosoffen over Nelle’s i Munke Mose. En udstilling hun har fået i fødselsdagsgave af sin mand.

- Jean Marc havde booket det store lokale og gav mig det i fødselsdagsgave. Jeg blev rigtig glad for det, for jeg havde længe snakket om muligheden for at få lov til at udstille malerierne et sted, og han har altid givet mig helt utroligt meget opbakning. Jeg ved slet ikke, hvor meget jeg ville have haft tid til at male, hvis det ikke var for den støtte, han giver mig, lyder det fra Kadys.

- Jeg har så mange idéer til værker, og nu havde jeg pludselig en deadline for, hvornår jeg skulle være færdig med de ting, jeg var i gang med, og det trives jeg slet ikke i, griner hun.

Hun håber at folk vil tage godt imod hendes værker, som kommer til at være deroppe i to uger. Den 2. maj holder hun fernisering fra kl. 17-19, og de efterfølgende dage vil hun kigge op, når hun har tid ved siden af arbejdet, og derfor primært i weekenderne, hvor hun vil være tilgængelig for at tale med besøgende på udstillingen.

Katrine Dyreborg Strauch Hemery også kendt som Kadys - otwn
Plakaten for den kommende udstilling. Foto: Privat

Artist of the week

Julius Holmgaard

Julius studere på UCL og er på nuværende tidspunkt i gang med et praktikforløb hos Tokerød +, hvor han sidder som UX-designer og laver flotte mock ups. I hans fritid bruger han blandt andet sin tid på at tegne skæve illustrationer

 

 

artikel
 | 
For knap en uge siden stod det nybyggede Teradyne hovedkvarter klar til at huse verdens førende robotvirksomheder Universal Robots og....