Kvinde tæt på at dø af grin: Kosmonauterne fik publikum til at besvime af latter

#heltærligt er serien i Otown, hvor vi affyrer brændende spørgsmål fyldte med fordomme og forundringer, så du kan blive klogere på en person, en trend eller et erhverv i Odense.

Denne gang hiver vi fat i Odenses impro-comedygruppe Kosmonauterne. De er i fuld gang med at forberede et gratis virtuelt comedyshow, som du snart kan opleve.

De er Danmarksmestre i at få os til at grine. Faktisk har de været tæt på at slå en pige ihjel med deres humor. Navnet er Kosmonauterne.

De 5 komikere laver impro- comedy – altså improviseret comedy, hvor intet er planlagt på forhånd. Deres shows bliver skabt i nuet inspireret af publikums input. Alt hvad der sker på scenen, opfinder de på stedet.

På grund af Coronasituationen i Danmark brygger komikergruppen på et nyt virtuelt show, som de om kort tid afslører på deres sociale medier. Hvad der konkret kommer til at ske, kan de i impro-comedyens ånd ikke afslører. Men de garanterer, at det bliver sjovt.

Men helt ærligt, hvordan kan man leve af at være en komiker, som ikke forbereder sine shows, hvordan er det at være underdog i stand-up-branchen og hvad gør man, hvis en tilskuer besvimer af grin.

Så helt ærligt…

Hvor meget improvisation er der egentlig over jeres shows, når alt kommer til alt? Der må da være noget, I forbereder, inden I går på scenen?

0% er planlagt, hvis du ser bort fra det, jeg tager mig af som vært. Spillerne har ingen anelse om hvilke øvelser, jeg smider ind i showet.

Forberedelsen ligger i, at skuespillerne er gode til deres håndværk. Vi øver vores værktøjer hver tirsdag. Det skal så siges, at garvede improspillere ofte falder tilbage på ting, man ved virker. Det kan f.eks. være parodier af politikere og kendte personer fra reality-tv. Det er karikerede mennesker, som er sjove at lege med, fordi flere genkender personerne.

Ved et offentligt show har jeg en skabelon af øvelser, som jeg hiver op af hatten. Ved private arrangementer bruger jeg ca. en halv time på at finde relevante emner for publikum.  Hvis du f.eks. optræder for en idrætsforening, er det altid sjovt at lave en øvelse om sportskommentatoren.

Er der nogle ting, man absolut ikke joker med på scenen?

Der er ingen områder, der er hellige for os. Men man skal have respekt for, hvornår tingene må komme frem.

Man skal forstå humor som tragedie plus tid. Hvis du f.eks. render ind i en lygtepæl, så er det bestemt ikke sjovt lige i det øjeblik, at du går ind i den. Men 2 sekunder efter kan du grine af det. Tidsaspektet er afgørende for, hvornår noget er sjovt.

Det er et no-go at berøre er tragiske ting, som ikke er modne til det. Det prøvede vi det år, hvor Peter Madsen blev taget for mordet på Kim Wall. Vi tog sagen op til et show, fordi den kom som et bud fra salen. Men vi kunne godt mærke på folk, at det lige var på grænsen.

Hvordan kan man leve af at lave impro-comedy?

Jeg har levet af det i flere år. Det er først for nyligt, at jeg er gået tilbage til sundhedsvidenskab, som er min uddannelsesmæssige baggrund. Jeg arbejder i dag fuldtid som projektleder hos Syddansk Sundhedsinnovation i Odense. Men jeg har levet af impro-teaterets virkemidler, når jeg laver Shakespeareteater med Herregårdspillene ved Ulriksholm Slot, konferencierer ved byens Torsdagskoncerter, er skuespiller og musiker i Habengoods.

Hvad er det for nogle styrker og virkemidler, som impro-comedy har?

Du er tvunget til at tage stilling, når du står i nuet. Der er ikke en bagdør eller et manuskript. På den måde tvinger du sig selv til at tænke anderledes og kreativt.

Der er en lov i impro-teater, som siger, at du kun kan sige ”ja og”, hvis du modtager en instruktion. Du skal med andre ord sige ja til det, der kommer til dig. Hvis man omfavner den regel på arbejdet eller i privaten, ser du mere rummeligt på dagligdagen, fordi du tvinger dig selv til at tænke kreativt, konstruktivt og fleksibelt på de udfordringer, du møder.

Men vil impro-comedy ikke bare forblive som en undergrundsting?

Jeg tror aldrig, at vi kommer til at sidde for bordenden i ”Dansk Komikerlaug”, hvis der er noget, der hedder det. Impro-comedy har ikke den brede folkelige appel som standupcomedy. Det at være impro-komiker er lidt som at være den der ukendte fætter til en familiefest. Man er en del af familien. Men der bliver ikke hørt så meget på en som på fødselsdagsbarnet.

Hvis man ser på Holland og England, hvor impro-teater står rigtig stærkt, så det stadigvæk en undergrundsting. Improteater bliver ikke altid taget seriøst, fordi improteater ikke er planlagt som et stand-up show, hvor komikeren har lavet et manuskript på forhånd.

Når det så er sagt, så har vi en plads i miljøet. Vi gør det godt i vores egen impro-niche. Du kan bare se på UHA-gruppen fra Odense og Specialklassen.

Hvad er det værste ved improkomedi?

Folk fordomme. Mange tror, at impro bare er noget, man gør her og nu uden at skulle anstrenge sig og dygtiggøre sig. Men det passer slet ikke. Ligesom et band øver musik, så træner vi også vores håndværk. Vi træner for at lære hinanden som spillere.

Hvad gør man, hvis en sal er tavs?

Det har vi aldrig prøvet. Men vi har til gengæld været nødt til at stoppe et show, fordi en person besvimede af grin. Det skete ved et show, vi spillede for et årsmøde i HK’s ungdomsafdeling. Festen var løssluppen blandt de unge mennesker, som var i tyverne og starten af trediverne. I højre hjørne sad en pige, som begyndte at grine.  Hun grinte så livagtigt og oprigtig dejligt, at vi andre ikke kunne lade være med at grine med. Det var endda sådan, at jeg knap nok kunne fremstamme de ting, jeg skulle sige. Men hun blev ved med at grine.

Hun hyperventilerede af alle de latterkramper. Så pludselig faldt hun om på stolen. De første to tre sekunder grinte hele salen af hende, indtil en kollektiv selvransagelse indtog lokalet. Det viste sig, at hun var bevidstløs. Hun kom godt nok til sig selv igen. Men man kan da sige, at vi faktisk var tæt på at slå en ihjel med vores humor.