Den nyudviklede kunstige intelligens, EcoLight+, er i stand til løbende at forudsige udviklingen i trafikken og tilpasse trafiklyssignaler i overensstemmelse hermed.
I en simuleret test på et trafikeret vejkryds i Tallinn, Estland, blev resultaterne signifikant forbedret i forhold til traditionelle trafiklyssystemer.
- Resultaterne er bemærkelsesværdige. De viser klart, at vores model var den bedste til at finde de optimale tidsinddelinger for trafiksignalerne i løbet af en dag, siger Professor Sadok Ben Yahia ifølge en pressemeddelelse fra SDU, men bemærker, at det stadig kun var en simuleret test.
Den næste udfordring er at afprøve systemet i en real-world setting.
- Trafikpropper er ikke kun irriterende, men også skadelige for økonomi, sundhed, trafiksikkerhed og miljø, siger han.
Dårlig trafiktæthed kan resultere i øget forbrænding af brændstof og dermed øge CO2- og partikelmission. Desuden har trafikpropper en økonomisk indvirkning, da de resulterer i tabt tid, som kunne have været brugt produktivt.
Trafikstøj er også et vigtigt, men ofte overset aspekt, som har negative indvirkninger på vores mentale og fysiske helbred, påpeger professor Sadok Ben Yahia.
EcoLight+ reducerede støjniveauerne med 74,6%, CO2-emissionen med 63,78% og reducerede brændstofforbruget med 69,61% sammenlignet med normale trafiklys, hvilket ifølge studiets udregninger i en artikel fra tidsskriftet Knowledge and Information Systems giver en besparelse på omkring 14 millioner dollars, lige under 100 millioner kroner, om året i brændstof.
Disse forbedringer kunne betyde enorme besparelser, både økonomisk og miljømæssigt, hvis de implementeres over et større område. Data drevet af højkvalitets-kilder som sensorer, kameraer, GPS og støjmålinger er kernen i EcoLight+-systemet.
Ved at kombinere data fra flere forskellige kilder kan AI'en give mere nøjagtige forudsigelser og træffe mere optimale beslutninger.
Professor Sadok Ben Yahia søger nu partnere og finansiering til yderligere tests af systemet og håber at have en prototype klar i løbet af seks måneder, hvis han finder de rette samarbejdspartnere.
Julius studere på UCL og er på nuværende tidspunkt i gang med et praktikforløb hos Tokerød +, hvor han sidder som UX-designer og laver flotte mock ups. I hans fritid bruger han blandt andet sin tid på at tegne skæve illustrationer