fbpx
Otwn
Journalist på Otwn
3. januar 2023

Kreative idémagere: Pauline og Martin vil lære børn om teknologi gennem en pingvin og en Blue-bot

artikel
 | 
Del artikel:
Lyt til artikel
Foto af:
otwn

Ja, du hørte rigtigt. Pingvingen Jack og Blue-botten skal gennem storytelling og computational thinking give børn og deres voksne en indsigt i kodning og teknologi, der skal skabe og sikre fremtiden.

Ude i Næsby finder du et kreativt hus. Et kreativt hus på den måde, at alt indenfor skriger kreativitet. Særligt husets beboer, der tæller en kvinde, en mand og to børn. Derudover er der fyldt med små og store ting, dimsedutter og meget andet, der både ligger på hylderne, hænger fra lamperne og sidder fast på væggene i deres eget lille værksted, i stuen og i køkkenet. Det er blandt andet lavet af kvinden, Pauline Fredskilde, der er uddannet lærer og i IT-produktdesign.

pauline-fredskilde-otwn-guldastronaut
Foto: otwn

Sammen med sin mand, Martin Lilliendal Hansen, laver hun produkter med design, teknologi og opfinderi i højsædet til daginstitutioner samt kompetenceudvikling til lærere og pædagoger, som til dagligt skal lege med- og undervise børnene.

- Vi er af den overbevisning, at det er teknologien der skal redde os som menneskehed, når vi står over for de helt store problemstillinger som klimaforandringer og social ulighed på verdensplan. Men det er menneskene, som skal opfinde og håndtere teknologien. Så vi arbejder på gennem legetøj og sjov storytelling at give børn indsigt i hvordan det hele virker, så de i fremtiden har bedre forudsætninger for at kunne løse de problemer, de kommer til at stå overfor, når de vokser op, fortæller Pauline Fredskilde til otwn.

guldastronaut-otwn
Foto: otwn

Sammen har Pauline og Martin netop udgivet en helt ny bog, hvor Pingvinen Jack igen er på eventyr, og denne gang er målgruppen også private, så Jack og Blue-botten kan komme med hjem og ikke kun er en ting i børnehaven, på fritidshjemmet eller i skolen.

Og de har lavet alting selv. Historie, tekst, grafik og animationer. De har selv sat det hele op og får bogen udgivet gennem forlaget Peasoup, som også udgiver smartbooks.

- Vi håber at børnene lærer hurtigt at afkode problemerne og finder en løsning, når de sidder med vores materiale. Vi har arbejdet meget hårdt på at gøre det så gennemskueligt, sjovt og kreativt som muligt uden at give noget på forhånd eller få dem til at give op på at finde løsningerne. Og så er der altid flere forskellige måder at løse dem på. Fx har vi haft flere børn til at samle raketter eller danne et billede af Jack, og der bliver de altid samlet på mange forskellige og sjove måder, som giver mening i netop det enkelte barns hjerne, siger Martin Lilliendal Hansen til otwn.dk.

martin-lilliendal-hansen-otwn-guldastronaut
Foto: otwn

Martin og Pauline har gennem mange år både gennem deres uddannelse og deres erfaring på arbejdsmarkedet haft at gøre med pædagogik, undervisning, teknologi og innovation. Derfor håber de på at kunne inspirere unge som gamle til at tænke store, kreative tanker, som skal give os alle en bedre fremtid.

Spændende relaterede artikler

Verdens største Cobot Hub er åbnet - i Odense
 | 
For knap en uge siden stod det nybyggede Teradyne hovedkvarter klar til at huse verdens førende robotvirksomheder Universal Robots og....
Malte vil være den grønneste og mest bæredygtige måde at opleve high-end dining i private omgivelser
 | 
Kender du det, at du virkelig gerne vil have noget lækkert mad, men du gider ikke selv lave det? Nu kan odenseanske Malte Bjerring give dig netop det, hjemme hos dig selv.
Stoffer, svigt og misbrug: Johnny fik aldrig de nødvendige værktøjer til at lykkes
 | 
Det starter og slutter hårdt for 60-årige Johnny, der har gennemlevet lidt af hvert i sit liv, men heldigvis ser han mod bedre tider.
artikel
 | 
For knap en uge siden stod det nybyggede Teradyne hovedkvarter klar til at huse verdens førende robotvirksomheder Universal Robots og....