Forestillingen ’Kiseldalen’ tager sit publikum med ind i en verden af bløde former og farver. Derfor kan der også kastes og jongleres med alting, for der er intet rigtigt og forkert. Hvad der er op og ned glemmer man lidt, for det hele er udført så elegant.
En gul gummistøvle popper frem. Et sekund senere er den væk. Et hoved stikker ud, smiler og forsvinder så igen. Scenen er badet i lækkert ferskenfarvet lys, og artisterne Nelli Kujansivu og Petter Wadsten leger nærmest gemmeleg med sit publikum. I salen kan der høres barnlige latterudbrud. En hvid bold bliver tryllet frem og det samme gør en ring. Den klassiske cirkusdisciplin jonglering er blevet taget ned på børneniveau, men kunstformen er bestemt ikke blevet dårligere af den grund.
Rygsække af skumfidus
På scenen er der få ting, som alle kommer i spil. Det sker på utraditionelle måder, for i forestillingens univers er der ikke nogen regler. Nelli Kujansivu tager skoene af og lægger sig på ryggen. Med hænder og fødder jonglerer hun med hvide bolde. Tingene bliver kastet rundt så elegant, at man glemmer alt om tyngdekraften. Det samme sker også da Petter Wadsten jonglere med klassiske, hvide ringe. De bliver kastet hen af de store skumpuder, der til forveksling ligner bløde skumfiduser. Scenografien er lavet af Sus Soddu og jeg er virkelig vild med den. Simpel og neutral, men utrolig brugbar. De få ting på scenen danner rammen for hele den ordløse fortælling.
Jordbærbrus i dagens anledning
Der er ingen tvivl om, at forestillingen af ’Kompagni Giraff’ er lavet til børn. Alt i forestillingen har et ’nuttet’ touch touch – tøj, scenografi, bevægelser, fortællinger og ansigtsudtryk. Derfor passer det også, at DYNAMO i dagens anledning har jordbærbrus på drinkskortet. Særligt den mandlige artist Petter Wadsten har et forrygende udtryk til børneforestillinger. Med et drilsk smil tager han den gennemsigtige strandhat og placere den på sit hoved, som var det hans egen.
Selvom jeg ikke er målgruppen – børn fra 3 år – så nød jeg alligevel forestillingen. Da forestillingen er slut, bliver jeg en smule trist, fordi jeg gerne ville se mere. For min skyld måtte den gerne blive ved og have nogle flere sekvenser. Hele forestillingen varer (desværre) kun 35 min., og koncentrationen var bestemt ikke brugt op hos det unge publikum.
