Karen sælger maling og menneskekundskab: Kunstnerbutik er retræte for sårbare sjæle

For 20 år siden åbnede en butik med pensler, lærreder og farver. I dag er A. Binicki Kunstnerartikler et sted, hvor folk fælder tårer.

For 20 år siden åbnede Andreas Binicki kunstnerbutikken ”A. Binicki Kunstnerartikler”. Dagligt kommer lokale kunstnere til den lille butik for at få tanket lageret op med farver, tuber, lærreder mm. Men det er ikke kun kunstremedier, som A. Binicki Kunstnerartikler langer over disken i butikken på Nørregade 39 – 41.

- Vi sælger menneskekundskab, fortæller Karen, der overtog butikken efter sin mands død for 2 år siden.

- Butikken er en perle i Odense for mig. Det er en retræte for sårbare og stressede sjæle. Folk elsker at komme ind og sætte sig og være til. Det er vores største mission, lyder det fra Karen, der fortæller, at hun er mere kunstner end handelskvinde.

Butik med højvande i tårekanal

Selvom Karen er talblind, valgte hun alligevel at fortsætte forretningen. Hun kunne nemlig ikke forestille sig, at der skulle være en frisørsalon eller en modebutik i den gamle butiksbygning. Men med folk til at hjælpe sig med regnskab, teknik og diverse gør hun det, hun er bedst til: Kunst og hjertevarme.

Udover at være klar med de gode råd om maling, pensler mm., så er A. Binicki Kunstnerartikler et sted, der giver folk højvande i tårekanalen.

- Når folk kommer her, får de lyst til at snakke. Jeg oplever også, at mange græder herinde, siger Karen, der fortæller, at kunstbutikken ofte får besøg af Nørregades triste skæbner.

-  En dag kom en ung mand ind – smuk som en gud. Han satte sig midt på gulvtæppet i butikken og græd. Jeg vidste ikke, hvem han var. Men jeg tænkte, hvad gør jeg nu, hvis han sidder der og der kommer en ældre dame for at købe nogle farver. Jeg tog ham med ind bagved, hvor vi snakkede. Det viste sig, at han var afhængig af kokain. Han var lige kommet fra skadestuen, fordi han havde været oppe at slås med en bande fra Vollsmose. I løbet af halvanden times snak gik han fra at fokusere på coke og vold til at sidde og slappe af.

Men hvorfor gør man egentlig det? Spørger man Karen, så gør hun det af ren kærlighed til mennesker.

Socialkunstner

Selvom butikken har haft ubehageligt besøg, hvor triste skæbner har lavet indbrud i butikken, raseret glasmontrerne og sparket dørene ind, så er Karen alligevel kvinden, der slæber stole, tæpper og mad ned til byens udsatte. For man skal hjælpe sine medmennesker, fortæller hun.

Udover at A. Binicki Kunstnerartikler sælger værktøjerne til at lave kunst med, så er butikken også et udstillingsvindue med kunst. Kunst lavet af de sårbare sjæle.

- Jeg vil så gerne give dem en platform. Så hvis de vil udstille her og sælge deres kunst her, så må de gerne det. Jeg behøver ikke at tjene noget på det, fortæller Karen.

Karen er selv kunstner. Men hun er ikke en hvilken som helst kunstner. Hun er socialkunstner.

-  Jeg udstiller aldrig på gallerier. I stedet laver jeg aktioner med sårbare mennesker i samfundet. Jeg har udstillet på herberge, varmestuer, flygtningelejre, Center for Voldsramte Kvinder mm.

Ifølge kunstneren og butiksindehaveren byder fremtiden i butikken på kunst, snakke og kreativitet. A. Binicki Kunstnerartikler vil altid være et sted, hvor alle er velkommen.