”Started' ned' på bunden, men det' lidt som om, jeg har det hel'”. Første linje i nummeret ”Ordentlig”, som har over 240.000 streams på Spotify. Sidste år vandt han et legat, som var udstedt af Cult i samarbejde med rapperen Tessa foran over 1.000 andre ansøgere til legatet. Her fik han et par dage i studiet med Tessa og nogle af Danmarks mest populære producere.
”Tessa, hun ringed’, hun sag’ til mig basically, Josef, du’ fræk og du’ varm, boy. Hun vil ha’ mig ind i studiet, og lave noget larm, der rykker mig frem, boy”, lyder det i nummeret ”DROPPER UD”.
En oplevelse, som Josef Franch tager meget med fra. For til dagligt sidder han i en kælder på Nørrebro og skriver og producerer musik med forskellige producere. Men de dage sad han i et stort, professionelt studie med folk, der har lavet hits med flere millioner af streams.
- Jeg har aldrig prøvet noget lignende. Det var både spændende og angstprovokerende at skulle stå og præstere foran de her store artister. Men det var en superfed og lærerig proces, siger Josef Franch til otwn.
En stor oplevelse for den kun 24-årige rapper, der startede med at lave musik for sjov på efterskole, da han var omkring 15-16 år. Dengang var det numre med humor og billigt produceret på efterskoleværelset, men nu er der forbedret flow, der er dybe, personlige tekster og professionelt producerede beats.
- Da jeg var yngre, lyttede jeg til meget musik på min brors iPod, der var proppet med alverdens gode sager. Det var John Mayer, Bon Iver, Daft Punk og Kanye West. De fortryllede mig med deres musik, og det er dét jeg gerne vil med min egen musik, siger Josef Franch og uddyber:
- Jeg laver meget lyrisk rap. Det er numre, der er catchy og som man kan danse til, men hvis man står og lytter efter, til det jeg rapper, så hører man også, at jeg har noget på hjerte. Jeg synes det er meget meningsfyldt at kunne lægge sit liv og følelser i lyrikken og på den måde indkapsle mine følelser, som jeg har i en given periode og senere rapper om i mikrofonen.
Lørdag den 3. juni kan du opleve Josef Franch på Frølageret i Odense, hvor han er én af fire, der optræder til REPLAY. En koncert arrangeret af otwn og Palm Pictures i tæt samarbejde med Kulturmaskinen.
Og ifølge Josef Franch kan man se frem til en god dag med gode vibes. For han vil gerne sprede noget positivitet med sin musik. Han vil gerne lave sange, som man kan relatere til. Noget man kan se sig selv i, og som man lære noget af. Det er nemlig sådan noget musik, der har gjort indtryk på ham, og det vil han gerne kunne give tilbage gennem sin musik.
- Folk kan se frem til en dynamisk koncert, hvor jeg vil spille bangers, som man kan danse til, men det er også sange, som rører ens sjæl, siger den unge rapper.
Så der er masser at se frem til, når REPLAY løber af stablen og Josef Franch hopper på scenen.
Julius studere på UCL og er på nuværende tidspunkt i gang med et praktikforløb hos Tokerød +, hvor han sidder som UX-designer og laver flotte mock ups. I hans fritid bruger han blandt andet sin tid på at tegne skæve illustrationer