fbpx
Del artikel:
Lyt til artikel
Skrevet af:
Otwn
Journalist på Otwn

De to unge kvinder laver blandt andet musik og visuel kunst og har senest startet deres eget music management, hvor de lige nu repræsenterer kunstneren Han.

25-årige Asta Sandvad og Iben Simone Lund Jensen har kendt siden de var 5 år gamle og bruger rigtig meget tid med hinanden. De bor sammen i en lejlighed i Odense, de er bedste venner og så arbejder de også sammen på flere projekter.

De har begge mange store drømme, som involverer deres samarbejde, da de to kvinder matcher hinanden godt i forhold til deres forskellige kompetencer. De ønsker blandt andet at lave kulturelle events, der indeholder lyd og video, som skal gå op i en højere enhed. Derudover vil de gerne hjælpe lokale musikere med at komme ud med deres musik og udvikle sig som kunstnere.

Asta Sandvad kommer fra en kunstnerisk familie, hvor musik altid har været en stor del af hverdagen, siden hun var barn. Asta både synger, spiller- og producerer musik og er DJ under navnet ASTA MARI. Iben Simone er visuel artist, hvilket indebærer, at hun er god til at designe visuelt materiale, herunder visuals, som hun blandt andet laver til Asta’s DJ sets.  Derudover er hun også grafisk designer samt foto- og videograf, hvilket betyder hun står for alt det kreative ift. at producere content i deres management House of Atmosphere.

- Vi føler begge to, at det er rigtig svært at bryde igennem på den danske musikscene, når man bor i Odense. Man skal til Aarhus eller København, og det vil vi gerne lave om på. Det er lidt som om, at alt er lidt hemmeligt og gemt væk. Meget undergrunds-agtigt. Så vi har lavet House of Atmosphere for at kunne hjælpe kunstnere med alt det, de ikke selv kan finde ud af eller skal bruge tid på. De skal koncentrere sig om at lave musik og være kreative, så hjælper vi med alt det praktiske som PR, booking af koncerter og brande dem på sociale medier, fortæller Asta Sandvad til otwn.

- Det er fedt at vi kan samarbejde på den her måde. Vi bruger begge vores erfaringer og kompetencer, og så udnytter vi det netværk, vi har fået rundt omkring i forskellige miljøer. Vi tror, det er unikt, at vi tilbyder management, video, fotografi og booking ét sted. Det hyrer man normalt flere forskellige til at stå for. Men vi har det inhouse, så når man kommer til os, kan vi sammen skabe noget større, tilføjer Iben Simone.

Og med deres netværk håber de på at kunne skabe et fællesskab, et slags kollektiv, hvor man kan bruge hinanden til at skabe mere og bedre kultur i byen.

Asta Sandvad og Iben Simon, DJ og VJ - otwn
Foto: Privat

Fra stor by til storby

Den elektroniske musikscene er ikke den største i Odense. Én af de foreninger, der gør meget for den, er Odeology, som både Iben Simone og Asta er en del af. Hvilket har inspireret dem til at skabe deres eget og blive en del af branchen. Det kommer dog ikke til at ske uden hårdt arbejde, og heller ikke uden at samarbejde med andre.

- Vi mangler stadig meget. Vi vil gerne være med til at udbrede den elektroniske musik, men det bliver ikke nemt. På klubberne er musikken meget ensformig, og der mangler noget til folk, der ikke gider den slags. Så det kunne vi godt bruge mere af. Vi vil gerne hjælpe den odenseanske kulturscene helt generelt, og det kommer vi til at gøre gennem forskellige indsatser og med særligt fokus på den elektroniske musik til at starte med, fortæller Iben Simone.

- Det kommer til at kræve, at man løfter i flok og på tværs af forskellige projekter. Samtidig kræver det dedikation, fordi det ikke er lønnede timer. Man lægger rigtig mange frivilligt arbejde i det, så det bekræfter også bare, at vi virkelig brænder for det her, siger Asta.

De to kvinder synes også, at der mangler en platform hvor man kan følge med i, hvad der sker. Det handler meget om at kende de rigtige, før man finder ud af, at der er et event som er lidt mere niche.

- Det var først da vi kom ind i netværket gennem Odeology, at vi faktisk fandt ud af, at der findes techno arrangementer i Odense. Så det kræver desværre stadig lidt, at man skal lede de rigtige steder. Men man kan håbe, at når man deler noget på Instagram, så ser vores følgere det, og hvis de så kommer næste gang og deler noget selv, så kommer det ud i deres netværk. På den måde spreder det sig så, men det er en proces der tager tid, lyder det fra Asta.

En ting Odeology vægter højt er et safer space i nattelivet, hvor man aktivt slår ned på diskrimination. Det er et frirum, hvor alle kan slappe af og udtrykke sig selv fuldstændigt og frit uden frygt for at føle sig utilpas, uvelkommen eller usikker. Uanset race, etnicitet, seksuel orientering, tøjvalg og meget andet. Vi håber det kan smitte af på resten af klubkulturen i Odense.

De har altså både drømme og ambitioner om, at Odense med tiden begynder at gå fra at være en stor by til en storby, hvor man ved hvor man skal gå hen, og hvor der altid er noget til dem som ikke er så meget til rock eller pop, men som for eksempel gerne vil høre techno eller drum n’ bass.

Artist of the week

Julius Holmgaard

Julius studere på UCL og er på nuværende tidspunkt i gang med et praktikforløb hos Tokerød +, hvor han sidder som UX-designer og laver flotte mock ups. I hans fritid bruger han blandt andet sin tid på at tegne skæve illustrationer

 

 

artikel
 | 
For knap en uge siden stod det nybyggede Teradyne hovedkvarter klar til at huse verdens førende robotvirksomheder Universal Robots og....