fbpx
Otwn
Journalist på Otwn
11. maj 2022

GUIDE: Minigolf, sport, kunst og kultur på Odense Havn

artikel
 | 
Del artikel:
Lyt til artikel
Foto af:
otwn

Odense havn gennemgår i disse år en rivende udvikling og har masser af spændende aktiviteter og hyggelige spots at byde på. Så tag turen over byens bro og brug et par timer i vores skønne havnehood.

Havnehoodet – what to see

Start din tur med at gå ned ad Finlandsgade, som ligger i forlængelse af Byens Bro og Lerchesgade.

Vil du se Odense Havn fra vandsiden, så så lej en båd hos GoBoat og inviter familien på sejltur rundt i kanalerne.

Herefter kan turen gå ud på Byens Ø, hvor du kan opleve Nordatlantisk Hus, som er et kulturhus med fokus på Færøerne, Grønland og Island. Besøg deres butik eller snup en forfriskning på deres skønne terrasse.

Er du til sand mellem tæerne, så gå langs kanalen mellem Promenadebyen og Nordatlantisk Hus til det lille strandområde eller snup en omgang fodbold med vennerne på Fodboldfabrikken i Den grønne hal.

odense-havn-guide
Foto: otwn

Og har du en kajak, så er der foran Fodboldfabrikken en flyderampe, hvor du kan sætte din kajak i vandet.

Er du ikke så vild med vandsport, så byder Byens Ø udover FodboldfabrikkenParkourbane, en lille udendørs fodboldbane, padel, beachvolley, skaterbane, løbebane og atletikringe, så der er masser af muligheder for at få dig rørt.

Eller du kan snuppe dig et slag minigolf hos Minigolf Putter Team Odense, mens børnene leger på legepladsen. Medlemmerne holder klub om torsdagen, og her er du velkommen til at kigge forbi og prøve.

Er du mere den kunstinteresserede type, så kig forbi De Blå Containere på Byens Ø, Contained Art, hvor 6 lokale kunstnere på skift bruger containerne som atelier. Måske du er heldig at støde på en af kunstnere og få en lille snak.

Er du mere til street art, så finder du også en del flotte graffiti malerier på Byens Ø, og du kan også nyde den belgiske gadekunster ROA’s flotte udsmykninger af 3 af siderne på FAF-siloen.

Her ligger også DYNAMO; en scene og et arbejdsrum for ny cirkus- og scenekunst i det nyrenoverede gamle pakhus midt på Byens Ø. Med 1300m2 er der masser af plads til at danske og internationale cirkusartister, scenekunstnere og grupper kan få tag over deres produktioner i et professionelt og inspirerende arbejdsmiljø.

Trænger du til et lille hvil, kan du sætte dig på det lange træmøbel på Ruslandskaj yderst på Byens Ø og nyde udsigten over mod Næsbyhovedskov.

Møblet er bygget af transportkasser i træ og på kasserne finder du navne på de havne, der tidligere anløb skibe fra. Et sjovt minde fra havnens tid som aktiv industrihavn.

odense-havn-guide
Foto: otwn

Lad nu din tur gå fra Byens Ø retur mod Promenadebyen og drej til venstre efter den lille træbro.

Har du badetøj med, så kan du snuppe en dukkert i Odense Havnebad, eller du kan gå over mod den store havneplads og snuppe et spil basketball.

Har du børn med er der ingen tvivl om, at de vil elske at hoppe rundt på de interaktive vandgopler, tæt på havnebadet.

Besøger du havnehood’et i sommerhalvåret, kan du også gøre en god handel på det store loppemarked, der afholdes hver søndag fra kl. 9-15.

Selv dine dagligdagsindkøb kan du nu også klare i havnehood’et hos enten Aldi eller Rema1000.

Er du blevet sulten og tørstig, så kig enten forbi Cafe Lund ved Havnens Apotek og få alt fra kaffe to go til lækre kager eller snup en burger eller is hos Chicago Burger og Il Gusto is.

Og vil du slutte dit besøg på Odense havn på smukkeste vis, så smut en tur forbi Odense Glasværk aka Odense Craftwerk, Havnegade 13, og se deres flotte glaskunst.

Du kan læse meget mere om Odense Craftwerk her

Alt i alt er Odense havn et besøg værd med mulighed for et væld af aktiviteter; både til hverdag og ikke mindst den sidste weekend i maj, hvor Odense Havnekulturfestival afholdes.

Få mere information herunder

Herunder finder du lidt mere info om åbningstider og direkte links til de stop, der er nævnt i indlægget.

Odense Havnebad

Gamle Havnekaj 3

Snup en dukkert i havnebadet året rundt.

Der er gratis adgang til havnebadet, hvor der er plads til 300 mennesker. Havnebadet har åbent alle årets dage på nær d. 1/1 og 25/1.

Endvidere er det muligt at anvende havnebadets sauna. Der er værdibokse til fri afbenyttelse.

Åbningstider:

01. september - 31. maj

Mandag, onsdag og fredag fra kl. 06.00 - 09.30

Tirsdag og torsdag fra kl. 16.00 - 20.30

Weekend fra kl. 08.00 - 10.30

01. juni - 31. august

Alle dage fra kl. 06.00 - 07.30 og fra kl. 11.00 - 18.30

Loppemarked

Londongade 1

Hver søndag er der fra sidst i marts til hen i oktober er der et stort udendørs loppemarked på havnepladsen.

Loppemarkedet holder åbent fra kl. 9.00-15.00. Kig forbi og gør en god handel, eller sælg noget at det du ikke bruger længere.

Ønsker du at leje en stand kan du se mere om hvordan du gør og hvad det koster her

Nordatlantisk Hus

Kulturhuset der skal synliggøre kultur fra Grønland, Island og Færøerne ligger på Finlandskaj. I og omkring huset er der masser af aktiviteter, der har fokus på nordatlantiske oplevelser, butik, oplysning, foreningsliv, kultur, mad og fællesskaber.

Huset indeholder en café og restaurant samt mødelokaler og en lille scene, og har derudover en skøn stor terrasse, hvor du både kan nyde en forfriskning og vandudsigten.

Tjek deres hjemmeside ud for aktiviteter

Fodboldfabrikken

Byens Ø/Østersøgade 8

Skal der brændes lidt energi af, så kan du mødes med vennerne til en uformel fodboldkamp. Book en bane hos Fodboldfabrikken og få brændt lidt krudt af inden I f.eks. skal videre i byen.

Du kan faktisk også bruge Fodboldfabrikken til et festligt indslag på en polterabend, børnefødselsdag, teambuilding eller en gang firmafodbold.

Bestil bane og se priser her

Minigolf Putter Team Odense

Byens Ø/Finlandkaj bag Nordatlantisk Hus

På Byens Ø kan du svinge golfkøllen og få dig et slag minigolf.

Der er mulighed for at prøve en gratis runde minigolf i løbet af sommeren.

Læs nærmere her

Promenadens Kaffe

Promenadebyen 34

Skal der tankes lidt op, så smut lige forbi Promemadens Kaffe. En hyggelig lille kaffebar med vame og kolde drikke og lækkerier som Summerbird chokolade og brownies.

Du kan få din kaffe to go eller nyde den på Promenadens Kaffe’s lille udendørs terrasse.

GoBoat

Tysklandskaj 3

Vil du se Odense havn fra vandsiden, så lej en båd hos GoBoat og inviter familien på sejltur.

GoBoat bådene har fokus på bæredygtighed, da de sejles med miljøvenlige elmotorer, der oplades af sol-,vind- og vandenergi, og bådenes borde er bygget af bæredygtigt træ.

Derudover har GoBoat en lille café, hvorfra du kan købe is og drikkevarer, og du må også gerne medbringe dine egne ting til sejlturen. Vær dog OBS på, at du max må medbringe 2 genstande pr. person, da spritsejlads ikke er tilladt.

Book din båd og se priser

Café Lund

Havnegade 2A

Er du sulten eller tørstig, så har Café Lund udover de gængse ting som bagværk også et stort udvalg af kager. Derudover kan du i caféen købe en morgenmadstallerken, forskellige typer af grød og smoothiebowls samt toast, panini og rugbrødsmadder. Caféen har også et udvalg af kolde og varme drikke, der også kan fås i en to-go version.

Selve cafeen har 10-15 siddepladser inde, og når vejret er godt, er det også muligt at sidde udenfor.

Se menukort og priser

Vandgopler

Gamle Havnekaj

Skal der leges med vand, så er vandgoplerne stedet for dig – eller nok rettere dine børn. Vandgoplerne er en interaktiv vandlegeplads for børn. En del af de halvkugleformede gopler indeholder dyser, der sprøjter vand ud. Og det er ret populært blandt børn.

I sommerhalvåret er der tændt for vandet fra ca kl. 8 til kl. 20.

Læs mere her

Odense Glasværk/Craftwerk

Havnegade 13

Udover masser af farverig glaskunst kan du hos Craftwerk finde kunst og kunsthåndværk i f.eks. ler og filt lavet af lokale kunstnere, der har værksted hos Craftwerk.

Derfor vil du kunne opleve en del af kunst og kunstværkerne blive til live, når du er på besøg.

Se vores artikel om havnens nye kunstmekka her

Odense loppemarked

Hver søndag i sommerhalvåret afholdes der loppemarked på den store havneplads på Odense Havn.

Du finder booking af stadeplads og regler her

Padel

Finlandskaj 14

Padel er en blanding af tennis og squash, som spilles på en lukket bane.

Når du bestiller bane, får du en kode, som giver dig adgang til anlægget, og adgang til en boks med 4 bat og bolde.

Book din bane

Chicago Burger

Nyd en lækker burger, pomfritter eller kold milkshake, enten inde eller udenfor hos Chicago Burger på havnen.

Læs mere om dem

Il Gusto Is

Tværkajen 16

Sælger ægte hjemmelavet italiensk is i mange lækre varianter.

Beachvolley, strand, parkour, skaterbane og legeplads

Byens Ø

Ved Fodboldfabrikken finder du både en lille strand og en beach volley-bane, som det er ganske gratis at bruge foruden skaterbaner, parkour og legepalds.

Træmøbler

Yderst på Byens Ø er der bygget et langt siddemøbel, hvor du kan slå sig ned og nyde udsigten mod Næsbyhovedskoven.

Møblet er bygget af transportkasser i træ, som er stemplet med navne på de havne, der i tidligere tider anløb skibe fra. Et minde om havnens tid som aktiv industrihavn med gods fra bl.a. Fjernøsten og Sydamerika.

Indkøb

Har du indkøbslisten i lommen, når du besøger Odense havn, så er der faktisk også mulighed for at klare dine indkøb enten i Aldi eller Rema ligesom du kan besøge havnens apotek.

Dynamo

Finlandskaj 6

DYNAMO tilbyder fysiske rammer til prøver, ideudvikling og workshops for både professionelle scenekunstnere, vækstlaget og byens borgere.

Har du en ide til et kursus, en event, en forestilling, der skal øves, har spørgsmål eller bare en god idé som skal testes af, så kontakt Dynamo på info@dynamoworkspace.dk

Læs mere om mulighederne

Spændende relaterede artikler

Verdens største Cobot Hub er åbnet - i Odense
 | 
For knap en uge siden stod det nybyggede Teradyne hovedkvarter klar til at huse verdens førende robotvirksomheder Universal Robots og....
Malte vil være den grønneste og mest bæredygtige måde at opleve high-end dining i private omgivelser
 | 
Kender du det, at du virkelig gerne vil have noget lækkert mad, men du gider ikke selv lave det? Nu kan odenseanske Malte Bjerring give dig netop det, hjemme hos dig selv.
Stoffer, svigt og misbrug: Johnny fik aldrig de nødvendige værktøjer til at lykkes
 | 
Det starter og slutter hårdt for 60-årige Johnny, der har gennemlevet lidt af hvert i sit liv, men heldigvis ser han mod bedre tider.
artikel
 | 
For knap en uge siden stod det nybyggede Teradyne hovedkvarter klar til at huse verdens førende robotvirksomheder Universal Robots og....