Sidste år fik Vedrana og hendes to co-foundere gang i virksomheden Rotoy, som gennem crowdfunding lancerede idéen og virksomhedens første fysiske produkt i Danmark. Nu har de på baggrund af brugerfeedback og et års mere erfaring startet en ny crowdfunding, som udløb torsdag.
En crowdfunding gennem værktøjet Kickstarter, som skulle sende deres små legetøjsrobotter til udenlandske kunder. For det er vigtigt for Rotoy at have deres kundebase med i udviklingen af produktet, og nu hvor det essentielle er på plads, skal de finde ud af, hvordan det ene marked er forskellig fra det andet.
- Vi har et mål om at sælge 200 produkter gennem Kickstarter, som skal være byggestenene til vores udlandseventyr. Vi har et produkt, som kan sælges til alle lande i hele verden, for hvor der er børn, er der brug for Rotoy, siger Vedrana Rogoznica til otwn.
Rotoy er nemlig en lille robot, der tager børn, særligt med fokus på piger, med på forskellige eventyr, hvor de skal lære designtænkning og kodning, for at give dem værktøjer til fremtidens samfund og interesse for at blive ingeniør i fremtiden, fordi der fremover kommer til at være stor efterspørgsel på dem.
Kickstarter fungerer sådan, at man køber produktet nu, og når virksomheden sit mål, får man tilsendt produktet, når crowdfunden udløber. Når de ikke deres mål, får man pengene tilbage. Derfor har Rotoy stadig tid til at udvikle deres produkter til det, de lover køberne, og de har derefter mulighed for at videreudvikle det på baggrund af yderligere feedback.
Rotoy har fået tildelt innofounder-legatet, som sørger for løn i et år, og derfor afhænger de kun af deres salg i forhold til det økonomiske. De forsøger at holde sig økonomisk uafhængige fra investorer, ind til de har en stor nok størrelse, der gør at investeringen har en betydelig størrelse til at gøre en forskel for virksomheden.
Siden sidst vi talte med Vedrana, er der også sket meget i virksomhedens organisation. De er gået fra kun at være de tre medejere og -stiftere til nu at være 16 tilknyttede til virksomheden gennem bachelorskrivning, specialeskrivning, studentermedhjælpere og praktikanter.
Det betyder også, at Vedrana og hendes cofounders er gået fra kun at skulle fokusere på deres eget arbejde og to andre til nu at skulle fokusere på deres eget arbejde, 14 andre personer og samtidig deres arbejde.
- Flere af vores praktikanter kommer fra andre lande og flytter til Odense kun for at være i praktik hos os. Derfor står jeg også over for en stor opgave ved ikke kun at forholde mig til dem, når vi er på arbejde, men også i min og deres fritid. For de kommer til en ny by og har ikke lige et studieliv, en familie eller en forening at støtte sig op af. De har kun os, forklarer Vedrana og fortsætter:
- Vi prøver at integrere dem så meget som muligt, fortælle dem om dansk kultur, tage dem med ud at spise, viser dem rundt i byen og sådan noget, så de ikke føler sig ensomme, og så de samtidig kommer tættere ind på os alle sammen, og vi lærer hinanden bedre at kende.
Vedrana kan også sagtens relatere til deres situation, fra da hun selv kom til Danmark fra Kroatien for at studere. Så nu bygger hun sin måde at være chef op efter, hvad hun selv gerne vil have i en chef og hvad hun selv gerne ville have haft, da hun var helt ny i byen.
Julius studere på UCL og er på nuværende tidspunkt i gang med et praktikforløb hos Tokerød +, hvor han sidder som UX-designer og laver flotte mock ups. I hans fritid bruger han blandt andet sin tid på at tegne skæve illustrationer