Restaurant Værdsat formerer sig til flere spiseoplevelser i Odense. Men hvad de færreste ved om smørrebrødssuccessen i Kongensgade er, at restauranten hjælper mennesker med specielle udfordringer. Ejeren vil nemlig gerne give tilbage til samfundet, som hjalp ham, da han var plaget af druk og dødsangst.
Benjamin Rosendal Mosskov fra Restaurant Værdsat har lige åbnet Restaurant Vestergade. Han har givet Odense en smørrebrødsfestival og tryllet Pianobar om til et smørrebrødsmekka. Sammen med sin kæreste har han tilmed startet et nyt vegansk madkoncept i byen, YesVeGan, og på tegnebrættet har han et nyt junkfood- sted i Odense. Alt dette har han sat i værk i løbet af kun 2 år.
Der er nemlig nogle helt særlige grunde til, at Benjamin bliver ved med at berige byen med nye madoplevelser. Udover at han brænder for at forkæle odenseanernes smagsløg, så åbner han restauranter for at gøre en forskel.
Efter femten års misbrug krydret med stress og angst, har han besluttet sig for at hjælpe andre, der har det svært. Den mission startede han derfor med at åbne Restaurant Værdsat for 2 år siden. Restauranten i Kongensgade er i dag en smørrebrødssucces, som har formeret sig til flere Værdsat-steder i Odense.
Men hvad de færreste ved er, at Restaurant Værdsat bærer sit navn af en helt særlig grund. Med de forskellige Værdsat-oplevelser i byen, tager Benjamin sig af mennesker med specielle udfordringer. I restauranterne er de ansatte nemlig værdsatte.
Fra krigstraumer til kokkeuddannelse
Besøger du Restaurant Værdsat, er der stor sandsynlighed for, at du møder en ung mand ved navn Muddi Abdi. Bag restaurantens køkken-ø tryller den 25- årige kok det ene smørrebrødskunstværk frem efter det andet. Han er en af de unge, som Restaurant Værdsat er skabt for. Muddi er halv araber og halv somalier. I sin barndom har han rejst rundt i hele Europa på flugt fra krig.
- Jeg har været over det hele. Italien, Grækenland m.m. Der er sket så meget i min barndom, at det er svært at fortælle. Jeg kan faktisk ikke rigtig huske, hvorfor jeg havnede her i Odense, fortæller Muddi til otwn.
I otwn har vi respekt for, at der er ting, man ikke kan huske eller har lyst til tale om. Vi kan dog fortælle, at Muddi i dag lider af PTSD. Det er en psykisk lidelse, som kan ramme alle, der har været udsat for voldsomme oplevelser. Det er derfor en udfordring for Muddi at passe en uddannelse eller et normalt arbejde. Men han elsker at lave mad, og han har tidligere arbejdet i forskellige køkkener. Men uroen i køkkenerne spændte ben for ham.
- Der har været meget stress de steder, jeg har arbejdet ved tidligere. Hos Værdsat er der ro på, gode mennesker og utrolig meget kærlighed fra personale og gæster, fortæller Muddi.
Med støtten fra restaurantteamet har Muddi fået en fremtid. Han har nemlig vist sig at være en usleben diamant – eller, sagt med Benjamins ord, knaldhamrende talentfuld i et køkken. Derfor er Muddi i gang med at uddanne sig til kok, så han kan blive en fast del af Restaurant Værdsat.
Personer som Muddi starter typisk i et praktikforløb i restauranten, hvorefter en del af dem ender med at blive ansat. Under praktikken giver Benjamin de udfordrede unge noget at stå op til. En hverdag med stabilitet og faste opgaver. Selv har han nemlig prøvet at leve et stressfyldt liv, hvor kroppen var tæt på at falde sammen.
Fra mumie til iværksætter
Da Benjamin var ni år gammel, mistede han sin mor til kræft. Han er opvokset i en nordjysk familie i en tid, hvor man røg i bilen, mens der var børn på bagsædet. Dengang gik livet derfor videre og snakken forstummede, selvom moderen gik bort. Tabet efterlod et tomrum inde i ham, som aldrig blev bearbejdet. En sorg han som ung dulmede i alkohol og ballade.
Med en adrenalinsøgende adfærd buldrede og bragede han i Jomfru Ane Gade. Balladen lagde Benjamin dog på hylden, da kæresten fra Odense viste ham en positiv graviditetstest. Men han drak alligevel som et hul i jorden. Med alkoholmisbruget i bagagen flyttede han til Odense, hvor han havnede som køkkenchef på Restaurant Grønttorvet. Her blev Benjamins promilletrang ikke set som et problem. Restauratør Søren Windell tillod nemlig, at han gerne måtte drikke et par bajere i løbet af en arbejdsdag. Efter fire dage fik restaurantens kølerum et skilt med teksten ”Personale må ikke tage øl fra kølerummet”
- Jeg drak jo en hel kasse, mens jeg var på arbejde. Så han havde jo totalt undervurderet hvem, han gav dette tilbud. Der har været situationer på Grønttorvet, hvor jeg var for fuld til at køre service. Så fik jeg beboere i samme opgang til at hjælpe mig i køkkenet, fordi jeg ikke engang kunne stege en wienerschnitzel kl. 19:00, fordi jeg var skidefuld, fortæller Benjamin til otwn.
En dag fik kæresten nok af drikkeriet. Gravid med parrets andet barn skred hun. En beslutning Benjamin i dag kalder ”det bedste, der nogensinde er sket”
- Det tvang mig virkelig til at tage mig sammen, fordi jeg sad alene med to babyer. Når sådan en lille en kigger på dig og smiler, så føler du dig virkelig som verdens største lort, hvis du ikke gør noget, forklarer han.
Og Benjamin gjorde noget. Med hjælp og forståelse fra Søren Windell droslede han ned på arbejdet og fik en sund livsstil. Men da arbejdspresset som køkkenchef voksede, huslejen var for dyr og de gamle dæmoner fra barndommen kom på besøg røg proppen atter af flasken. En dag sprang elastikken. Når han lagde hovedet på puden, kom dødsangsten snigende, mens kroppen var ved at falde sammen som en mumie.
På én gang var han ramt af slidgigt i knæene, helvedesild, mellemørebetændelse, virus på balancenerven, begyndende paradentose, kronisk hovedpine, synsforstyrrelser, muskelspasmer og spontant næseblod. I mange år havde Benjamin troet, at de kropslige defekter var tømmermænd og alkoholabstinenser. Men et lægebesøg og et klippekort hos en psykolog fortalte, at han led af stress og angst. Udstyret med den forklaring samt et par værktøjer til at takle livets skyggesider, stoppede Benjamin med at drikke fra den ene dag til den anden. Det er i dag fem år og tre måneder siden, at han tog den beslutning.
- Siden har jeg haft iværksætterdamp. Det er qua egen livserfaring, at jeg startede Værdsat. Jeg ved, at man kan komme væk fra stress og misbrug. Det vil jeg gerne give videre til andre, siger han og fortsætter:
- Staten Danmark har altid været der for mig, om det så er lægebesøg, tilskud til psykologen, hjælp til at finde job eller kontanthjælp. Jeg vil gerne give tilbage til samfundet. Derfor brænder jeg for at skabe vækst og arbejdspladser, så vi kan hjælpe folk, fortæller Benjamin, der i dag har erstattet promillerne med maratonløb og sund kost.
En del af succesen
16 kilometer inde i et træningsmaraton blev restaurantnavnet til. Iført løbesko og med sved dryppende ned af ryggen, slog det ham ude foran Ikea i Svenstrup. Restauranten skal hedde Værdsat.
For selvom restauranten i dag huser prisvindende kokke og tidligere har haft tv- kokken Malte Bjerring som køkkenchef, så bliver meget af maden tilberedt af personer, hvor arbejdet i restauranten er et kæmpe vendepunkt i deres liv. Hvor Muddi bekæmper sin PTSD i restauranten har andre problemer med stress, misbrug eller noget helt tredje. Disse personer er nøje udvalgt af Odense Kommune til et praktikforløb hos Restaurant Værdsat, hvor målet er, at de får et arbejde i restauranten eller bliver klar til at søge job på arbejdsmarkedet efterfølgende.
- Fælles for dem alle er, at de får lov til at være en del af en succes. Nogle får lov til at lave det smørrebrød, som du og jeg spiser. Vi er villige til at give dem ansvar. Det er en fed følelse at se udviklingen, fra når de starter her og knap nok kan stå op om morgenen, til de går herfra og søger job på arbejdsmarkedet, fordi de har lyst til det, fortæller Benjamin.
Da Benjamin startede sin kokketilværelse som køkkenchef i en fransk-libanesisk restaurant og samtidig læste sociologi på Aalborg Universitet, blev han interesseret i integration. Tilværelsen som køkkenchef i en restaurant med blandede nationaliteter gav ham en drøm om at lave et sted, der hjælper indvandrer ind på arbejdsmarkedet. Derfor har Restaurant Værdsat lige nu en gospelsyngende opvasker/ tjener gående.
Den syngende solstråle
Er hun på arbejde, kan du høre hende. Hvis ikke du hører hendes latter, så kan du muligvis høre hende synge. Navnet er Teresa Attah, eller solstrålen, som Restaurant Værdsat kalder hende, fordi hun altid er i godt humør.
Teresa kom fra Ghana til Odense, fordi hun giftede sig med en dansk mand. Hun arbejder som tjener og opvasker i Restaurant Vestergade og Restaurant Værdsat, mens hun lærer dansk på sprogskolen. Men ligesom Muddi startede hun i et praktikforløb. For det er noget af en omvæltning at komme fra Ghana til Odense. Disse kulturforskelle oplevede både Benjamin og Teresa, da hun begyndte at arbejde i Restaurant Værdsat.
- Jeg husker en dag, hvor en bakke med kopper væltede for hende. Hun sad på knæ og bad. Jeg var 100% sikker på, at nogle var døde. Da jeg finder ud af, at det handler om Ikea-kopper til 100 kroner, så… ’amen rejs dig op for s….., vi køber bare nogle nye’. Men det er jo et helt andet mindset, hun havde ift. os i Danmark, siger Benjamin.
Teresas svar er, at man ikke kan sammenligne Ghana med Danmark. Det er en helt anden kultur. Med taknemlighed i hver sætning hun bruger, fortæller hun, at hun elsker Odense, Restaurant Værdsat og ikke mindst chefen Benjamin.
- Gud velsigne ham, stedet og de kunder, der besøger os. Når han tjener penge, får vi penge og det går os alle godt. Har han en dårlig dag, beder jeg for ham, siger hun til otwn.dk.
Dårlige dage er der dog ikke særlig mange af hos Benjamin. Udsolgte dage med reserverede borde og nye menukort præger hans dagligdag. Selvom Restaurant Værdsat allerede står bag søsterrestauranter og andre madoplevelser i Odense, så drømmer Benjamin om, at Værdsat bliver en kæde. Så hvem ved, måske får vi flere Værdsat-restauranter i byen eller på landsplan. Én ting er i hvert fald sikker. Benjamin og teamet bag Restaurant Værdsat kommer aldrig til at stå stille.
- Jeg har damp i bagenden. Stilstand for mig er afvikling. Der skal ske noget. Ellers sover jeg ikke godt om natten, afslutter Benjamin.
