fbpx
Skrevet af:
Lisette Olesen
Journalist på Otown

Guide over festivaloplevelser i august: Oplev alt fra en festival med badeænder til et blomstermekka

Del artikel:

Elsker du festivaler, så har Odense med garanti en festival til dig i denne måned. August er nemlig spækket med festivaloplevelser for enhver smag.

Eskapist er en helt ny festival i Odense. Foto: Påtaget

Eskapist: En festival for dig, der elsker at danse

Ska, ska og mere ska...sådan skriver Odenses nye 2-dages festival ESKAPIST, som finder sted PåTaget den 5. – 6. august. Festivalen er centreret omkring musikstilen ska. Ska er særlig kendt for at fremkalde vilde dansemoves, da musikken er en blanding af jazz og RnB krydret med jamaicanske rytmer. På festivalen kan du opleve Von Dü, Babylove & the Van Dangos, Rambuk og mange flere, der arbejder med genren.

Den del af festivaloplevelserne under Davinde Festival foregår faktisk i en privat baghave. Foto Torgrim Brochmann

Davinde Festival: En festival for dig, der elsker havefester

Davinde Festival er faktisk en forvokset havefest. Den kalder sig Fyns Hyggeligste Musikfest, fordi festivalen beskrives som en hyggelig dag med koncerter og fællesspisning i landsbyen Davinde. Den 6. august kan du i Bækgyden ved Davinde opleve seks koncerter, hvor bl.a. Steen Jørgensen fra Sort Sol triller forbi med sit soloprojekt.  

Munkebjerg Festival er en bydelsfestival i Odense M for hele familien. Foto: Munkebjerg Festival

Munkebjerg Festival: En festival for dig, der elsker familiehygge

Brætspil, musik, hoppeborg, trylleshow, boder, lokale sportsforeninger og morgenyoga. Munkebjerg Festival fyrer op for familiehyggen ved festivalen den 6. – 7. august. Munkebjerg Festival er en festival i familiens tegn, hvor der virkelig kan hygges igennem. På festivalprogrammet er der alt fra blomsterværksted til koncert med Lasse Storm fra Dør Nr. 13.

Teatri Mobili tryller havnen om til et cirkus under Sensommer Cirkusdage. Foto: Dynamo

Sensommer cirkusdage: En oplevelse for dig, der elsker cirkus

Fra den 5. – 7. august kan du opleve cirkusstemning på Byens Ø, når de italienske cirkusartister Teatri Mobili kommer til byen med cirkuslastbiler og teatre på hjul. En cirkusfamilie i 3 generationer, der rejser sammen rundt i Europa. Teatri Mobili er inviteret til byen af det odenseanske cirkuskollektiv Dynamo - workspace for circus & performing arts, der står bag Sensommer Cirkusdage. Udover at Sensommer Cirkusdage er en lille minifestival med et hav af cirkusforestillinger, så byder dagene på cirkuslegeplads for hele familien, dukketeaterbibliotek og koncert i det fri.

O'ense Åben startede som et rotteræs - altså en stor skatekonkurrence i Odense. Nu er det en festival. Foto: O'ense Åben

O’ense Åben: En oplevelse for dig, der er vild med hiphopkulturen

Udsprunget af skatekonkurrencen ”Rotteræs” har Odense nu fået en lille ny festival for dig, der elsker at skate. Her er dog ikke bare rullende brætter på programmet. O'ense Åben samler nemlig meget af hiphopkulturen i Odense. O’ense Open er derfor et 2 dages arrangement fra den 12. – 13. august ved Sankt Jørgens Skatepark og Det Blå Kvarter, som er spækket med skatekonkurrencer, DJs, livemusik, mad, Bar, fest, gøgl, ildshow, graffiti og meget mere.

Lytteoplevelser i O-town: En festival for dig, der altid går med hørebøffer

Har du altid en podcast i ørene eller lytter du ofte til at spændende lydbog, så skal du prøve byens Lyttefestival. Festivalen er gratis, og med et par gode hørebøffer på ørerne kan du lytte til spændende podcasts og lydvandringer i Odense. Festivalen ”Lytteoplevelser i O-town” finder sted 12. – 14. august forskellige steder i byen.

Bandet PSD som står bag Garagefæst indtager hvert år scenen under festivalen. Billede taget ved Garagefæst 2017. Foto: Kent Andersen

Garagefæst: En festival for dig, der elsker det mærkelige  

Badeænder, spåkoner, punktoner. Det kan du opleve lørdag den 13. august, når Garagefæst fyrer op for deres gratis endagsfestival ved Kansas City i Odense. Festivalen bliver kaldt byens mærkeligste festivalen, fordi vil du med garanti opleve løjer, du ikke ser andre steder i byen.

Odense bliver et blomstermekka under Odense Blomsterfestival. Foto: Odense Blomsterfestival

Blomsterfestival: En festival for planteelskeren

Er du en plantmom eller har du bare grønne fingrer, så vil du elske Odense Blomsterfestival. Fra den 18. – 21. august bliver Odense pakket ind i farvestrålende blomster. Festivalen er gratis og her vil du kunne finde masser af inspiration til haven eller vindueskarmen.

Spoken Word: En festival for ordkløveren

Er du til historier, rap, comedy, musik og lyrik, så bør du tjekke Spoken Word Festival ud. Fra den 17. – 27. august kommer nogle af Danmarks dygtigste ordkløvere til Odense, hvor de laver foredrag, koncerter, workshops og meget mere. En del af koncerterne er gratis.

Der er altid dømt magiske oplevelser for store og små, når H.C. Andersen Festival indtager Odense. Foto: H.C. Andersen Festival

H.C. Andersen Festival: En festival for den eventyrlystne  

Odenses gader og stræder bliver et fortryllende univers af teaterforestillinger, foredag, koncerter, streetart, lysshow og meget mere, når H.C. Andersen festival indtager Odense i uge 34 dvs. fra 22. – 28. august.  Alle aktiviteter og oplevelser ligger i forlængelse af H.C. Andersens kunstneriske univers med masser af brændstof til fantasien.

Carl Nielsen Festival er en ny festival i Odense. Her bliver Kongens Have bl.a. en scene for en storslåede koncertoplevelse. Foto: Carl Nielsen Festival

Carl Nielsen Festival: En festival for dig, der elsker kvalitet og god musik

festivalen vil du opleve suset, når et orkester på 100 personer sidder foran dig med hvert sit instrument. Musikerne har nemlig ikke lavet andet end at øve sig siden de var fire år gamle, så de kunne give dig denne oplevelse. Tonerne, musikerne tryller frem, er klassiske. Og det er ikke småting, du kommer til at opleve. På festivalen rammer nogle af verdens dygtigste og mest anerkendte musikere Odense. Fra den 26. – 30. august kan du komme helt tæt på verdensstjernerne, når de under festivalen indtager fynske slotte, Kongens Have og Anarkist - Beer & Food Lab.

Udover at hylde kortfilm, så er OFF International Filmfestival også en award, der bl.a. sender film videre til Oscaruddelingen, der er en af verdens største filmpriser. Foto: OFF International Filmfestival

OFF International Filmfestival: En festival for filmelskeren

Er du pjattet med film, så skal du helt sikkert forbi OFF International Filmfestival fra den 29. august – 4. september. OFF er en gratis festival i kortfilmens tegn. Her kan du forvente det uventede, når Odense bliver forvandlet til et filmekka, hvor du kan se prisvindende kortfilm, mød anerkendte filmfolk og opleve filmbranchen helt tæt på.

Mest læste nyheder

 | 
Tidligere på sommeren åbnede mikro-bageriet Grain Bakery på Vesterbro. Manden bag det utraditionelle bageri hedder Kasper Skov, og han både bager og sælger brødet selv i den lille butik. Interessen for surdejsbageriet har været stor lige fra starten, og de glade kunder står trofast i kø udenfor, når Kasper åbner dørene.
 | 
Kaffebaren Nelle's har sammen med en gæst givet Odense en gåklub.
 | 
Tarup Center huser Fyns største garnbutik, et verdensomspændende undertøjsbrand, en slagter med enestående delikatesser fra Odense og USA, en pub med plads til det hele og meget mere.
 | 
Hvad der startede som en trang til at genopleve en nostalgisk følelse fra nullerne er i dag blevet til et....

Tags:

Spændende relaterede artikler

 | 
Det starter og slutter hårdt for 60-årige Johnny, der har gennemlevet lidt af hvert i sit liv, men heldigvis ser han mod bedre tider.
 | 
En ny duo ser dagens lys lørdag den 28. oktober, hvor P.t. spiller deres første livekoncert sammen på TEATER95b inden de spiller support for Barselona af to omgange.
 | 
Trafikpropper er en enorm kilde til frustration over hele verden, men en ny teknologi udviklet af Professor Sadok Ben Yahia fra Syddansk Universitet kunne være svaret, vi har ventet på.
artikel
 | 
Til det nye efterårssemester kunne de studerende på journalistik på SDU i Odense vælge et nyt fag i klimajournalistik, for at øve sig i klimavinkler på forskellige emner.