Eivind Antonsen Segtnan er uddannet læge fra SDU og har en Ph.d. fra samme sted. Og det var under sin Ph.d., at Eivind fandt på en ny og innovativ måde at kunne teste for sygdomme.
Du er måske blevet gjort bekendt med AI, kunstig intelligens, over det seneste års tid, men måske du ikke er helt klar over, hvor meget det kan bruges til. Det er ikke bare chat-robotter eller falske billeder og videoer. Det er også noget, der kan komme helt tæt på os mennesker i sundhedsvæsenet, om det er i form af bedre læring om tegn på sygdomme eller algoritmer baseret på et svar på et par spørgsmål.
Sidstnævnte er den vej, Eivind Segtnan har valgt at gå med sin virksomhed Synaptic. Han har fået udviklet en app, der baseret på brugerens svar på en række simple spørgsmål, kan sortere ud i, om man er syg eller ej.
- Produktet er allerede færdiglavet, godkendt og valideret til brug på sygehusene. Vi har længe forsket i det her, og snart publicerer vi en forskningsartikel med vores resultater, som vi regner med, kommer til at sætte godt gang i virksomheden, fortæller Eivind Segtnan til otwn.
Eivind er fra Norge men bor og arbejder, og har også studeret, her i Odense. Han er tilknyttet en neurokirurgisk forskningsenhed på OUH, hvor han også forsker ved siden af sit arbejde som læge og sit arbejde med algoritmen SegtnanAI. Han startede på udviklingen af den nye metode under sin Ph.d., og har efterfølgende udviklet tætte samarbejder med andre forskere, bland andet Farzin Kamari, som han siden er blevet gode venner med.
Siden arbejdet med Ph.d’en, er der sket meget, og Eivind og resten af holdet bag algoritmen og virksomheden, har lavet yderligere research og samtidig testet deres løsning. Og resultatet er; det virker.
- Sammen med seniorforsker Esben Eller har vi rykket os rigtig meget det seneste års tid. Det er blandt andet også sammen med ham, at artiklen udgives om lidt. Processen herefter kommer til at tage noget tid, men vi er fortrøstningsfulde og glæder os til, at der er udgivet evidens for, at algoritmen virker, fortæller Eivind.
Eivind mødte Esben Eller, da han startede ude på SDU, og Esben har 15 års erfaring alene på OUH, foruden job som videnskabelig rådgiver for en stor diagnosevirksomhed. De sidste 12 måneder har Esben været en af de forskere, der har hjulpet særligt meget med Eivinds algoritme og på det fysiske bevis af arbejdet det sidste års tid.
- Eivind er en ægte ildsjæl, og da han kom til mig med sin idé, kunne jeg sagtens se potentialet i forhold til det arbejde, jeg selv har lavet i mange år i forhold til diagnosticering og analyser fra blodprøver i forbindelse med allergi. Det her er ekstremt innovativt, fordi de nuværende metoder er meget gamle, og ved at vi bruger kunstig intelligens, bliver algoritmen konstant klogere og udvikler sig selv, jo mere data den får, forklarer Esben Eller.
Allerede anerkendt
Det der kan være svært med nye produkter på markedet, er at skulle erstatte noget, der allerede virker. Men Eivind skal ikke erstattet noget, han skal blot forbedre det. Og selvom det kan være svært at forestille sig, hvad algoritmen gør, giver vi det et skud:
Lige nu er det sådan, at når man tester folk for diverse sygdomme som forskellige kønssygdomme eller Covid-19, så bruger man én test til én person, og i længden er det dyrt og tidskrævende både med selve testen og derefter det analytiske arbejde for at få et svar på testen.
Her arbejder Eivind med, at man kan ”poole” diverse tests, altså man kan smide en hel række test sammen, i stedet for at skulle analysere dem individuelt. Det vil i sidste ende spare arbejdstimer, for slet ikke at tale om den økonomiske besparelse på udstyr.
Allerede tilbage i april 2015, kun fire år efter Eivind var startet på SDU, fik han af dekan Ole Skøtt overrakt prisen som Årets Forskningsstuderende. Sidenhen blev hans forskning som medicinstuderende kåret til årets Ph.d.-projekt i 2017, og det efterfølgende år startede han virksomheden Synaptic, hvor man begyndte at arbejde på algoritmen SegtnanAI, der sidenhen har taget fart med kunstig intelligens.
- Lige nu fokuserer vi på det videnskabelige ved at bevise vores pointe og det resultat af vores tests, som skal validere vores produkt, så folk kan se den gode idé. Den økonomiske besparelse kan ligge på op til 70%, alt afhængig af, hvor mange der har en positiv prøve, og det kan vi rent faktisk vise sort på hvidt, fortæller Esben.
Den økonomiske besparelse betyder dog ikke, at pengene tilovers ikke skal bruges. Tværtimod. Det er nemlig Eivinds helt klare ambition, at pengene skal allokeres i sundhedssektoren til eksempelvis neurologien og psykiatrien, hvor der er hårdt brug for dem.
- Jeg har talt med rigtig mange leder på hospitaler verden over, som ikke får nok penge allokeret til deres arbejde. Noget af det, som Synaptic arbejder på ud over SegnantAI-algoritmen, er for eksempel en type hjernescanning, som ved hjælpe af en anden AI-algoritme har revolutioneret den måde, man forstår hjernens patofysiologi.
Der er altså flere vigtige projekter på ved i Eivinds virksomhed, som skal hjælpe sundhedssektoren på flere punkter.
