Den har været tre år undervejs. Men nu er den her endelig. Lui Larsens digtsamling ”Endnu er vi her (lidt endnu)” er udgivet og overladt til offentligheden.
Du føler måske, at du kender ham. Enten er det på grund af dit kendskab til hans far, Kim Larsen, hans storebror, Hjalmer Larsen, eller også er det blot på grund af den varme og imødekommende fremtoning, den 22-årige Lui Larsen lægger for dagen, når man snakker med ham.
”Ja, hvad er dit navn? Så skriver jeg lige en lille hilsen” blev der sagt et par gange, da Lui Larsen efter sin optræden på Recordpusher fredag den 27. november stod og signerede kopier af sin debutdigtsamling til fremmødte beundrere og fans. Han havde netop optrådt med en yderst vellykket oplæsning af et par af sine digte fra digtsamlingen ”Endnu er vi her (lidt endnu)”, som han debuterede med samme dag. Og efterfølgende fik det fremmødte publikum altså lov til at købe et eksemplar, og, hvis de havde lyst, få skrevet en lille krusedulle på den forreste blanke side.
Digtsamlingen begyndte han på, da han var på en togtur fra Paris til Amsterdam, hvor Lui pludselig syntes, at han skulle skrive et digt. Og altså, det kan man da roligt sige, at han gjorde. For ni sider længere henne, følte han, at nu var han færdig med sit digt, og det var det mest fantastiske, som nogen nogensinde ville komme til at se. Et ”second look” og lidt selvrealisering fik ham dog til at indse, at det var knap så godt, som han først havde opfattet det. Men det gav ham blod på tanden for mere, og han begyndte derfor at dygtiggøre sig inden for den skrevne kunst.
Inspireret af film og universet
Egentlig vil Lui Larsen også gerne lave film. Han begyndte allerede at filme med et videokamera som syvårig, og han har ikke lagt det fra sig siden. Det er også blevet til et par musikvideoer og kortfilm på CV’et, og genren interesserer og beskæftiger ham stadig. Men digtene har fyldt meget i den tid, hvor han har skrevet dem, med målet om at udgive en digtsamling.
Men selvom han har skrevet lidt mere, end han har filmet de seneste år, finder han stadig meget inspiration i film – men også i universet. Som derefter kan blive til smuk og simpel poesi.
- Jeg havde lige set filmen ”First Man” (en film af Damien Chazelle, red.), da jeg skrev digtet ’Kære måne’. Hvis man nu personificerer månen, så handler digtet om, at månen kigger ned på os mennesker og tænker ”hold kæft, hvor er de dumme dernede”. Men samtidig er den lidt alle menneskers følgesvend. For den er der hele tiden. Måske kigger den på os hver især, og ser alt hvad vi laver. For månen har set det hele, også før vi var her. Og det synes jeg, der er noget smukt over på en eller anden måde, fortæller Lui Larsen til OTOWN, mens han ryger en ”post performance cigaret” ude foran Recordpusher.
’Kære måne’ blev skrevet på godt et kvarter og er et af Luis absolutte favoritdigte, blandt dem, han selv har skrevet. Det nærer en plads tæt på hans hjerte, da det betyder noget helt særligt for ham. Ét fordi det var så let at skrive, og to fordi hans bror, musikeren Hjalmer, udgav det på sit andet studiealbum ”Midt i en drøm eller noget der ligner”, hvor Lui selv læser digtet op til lyden af en stille akustisk guitar. Hjalmer har selv fortalt, at han synes det er utroligt smukt. Og det har gjort digtet til noget helt særligt for digtets forfatter.
- Da jeg var færdig med at skrive det efter 15-20 minutter, så var det der bare. Jeg har ikke lavet noget som helst om på det efterfølgende. Og det er ikke så tit, at man har det sådan med noget, man har skrevet. Så jeg vil sige, at det er dét digt, som jeg har haft den bedste oplevelse med.
Digtet ’Kære måne’ er dog ikke det eneste digt, der, i hvert fald med sin titel, er inspireret af rummet og universet. Digtsamlingen byder også på digte med titler som ’Stjernekys’ og ’Lysår’. Så det er ikke svært at se, hvor den unge digter finder inspiration.
- Jeg har til disse digte følt mig meget inspireret af byer, kærlighed, sorg og tab og ikke mindst universet. Fordi alt det, der er derude, er måske slet ikke så langt fra det, vi har inde i os selv, beskriver han.
Var ikke blevet forelsket i lyrikken uden far
Lui Larsen er gennem sin opvækst blevet fodret med gode historier og fortællinger gennem film, bøger og musik. Så var det ikke for hans fars og nu storebrors karrierevej med musik, er han ikke sikker på, at lyrikken havde fået samme betydning for ham, som den har nu. Han snakker også tit med Hjalmer og diskuterer hans musik og sin egen poesi. På den måde drager de inspiration af og fra hinanden, hvilket, ifølge Lui selv, gør dem til ”gode sparringspartnere”.
Det er dog ikke kun hans far og storebror, som han finder inspiration fra. Inde for sin egen genre har han også fået inspiration fra digtere som Søren Ulrik Thomsen og Michael Strunge. I starten forsøgte han at skrive meget som dem, og senere fandt han igennem de to store digtere sin egen stemme og sin egen måde at skrive på.
Det er dog ikke så let at være digter, som man måske kunne finde på at tro. Heller ikke når man endelig har fundet sin egen unikke stil. For digtsamlingen har undervejs haft to andre titler, end den som Lui endte med at gå med. Og faktisk skulle han have udgivet digtsamlingen allerede i august. Men der manglede noget. Noget var ikke helt rigtigt.
- Jeg fandt ud af, at den ikke var klar endnu. Der var nogle ting, som lige skulle falde på plads, så jeg skubbede udgivelsen frem her til november. Jeg troede, at jeg var tilfreds dengang, men det viste sig altså, at det var jeg ikke. Jeg havde også flere gange gennem de tre år, som det tog mig at skrive den, både følt og sagt, at nu var den færdig, men det var den så alligevel ikke helt, siger Lui Larsen.
Et helt tydeligt billede på det, der tidligere blev beskrevet. Nemlig at han syntes, hans ni sider lange digt fra togturen mellem Paris og Amsterdam var det bedste i hele verden – indtil han indså, at det var noget værre vås, han havde fået skrevet ned.
- Men nu har vi ramt det rigtige tidspunkt. Jeg blev endelig helt tilfreds, og nu hvor jeg endelig kan se det fysiske eksemplar af den dér i dine hænder, føler jeg mig heldigvis stadig tilfreds med den, afslutter han smilende.
Så nu er digtsamlingen med 27 velskrevne og smukke digte altså tilgængelig for offentligheden under titlen ”Endnu er vi her (lidt endnu)” med enkelte illustrationer lavet af Lui Larsen selv.