fbpx
Otwn
Journalist på Otwn
7. marts 2023

DYNAMO og otwn går sammen: Vil genstarte kulturjournalistikken

artikel
 | 
Del artikel:
Lyt til artikel
Foto af:
DYNAMO

Når der bliver skåret på medieredaktioner landet rundt, går det altid først udover kulturjournalisterne. Derfor mangler kulturlivet dækning, og det vil otwn lave om på i nyt samarbejde med DYNAMO - produktionshus for nycirkus og scenekunst.

Om man tror det eller ej, så er Odense en kulturby, og en stor en af slagsen. Men det er ikke rigtig til at se, medmindre man selv er en del af det eller virkelig går op i det. Derfor lider kulturlivet en del, selvom det faktisk er i fuld flor. Og det vil otwn gerne lave om på.

Derfor har vi indgået et samarbejde med DYNAMO - Produktionshus for nycirkus og scenekunst. Her har vi samlet en mindre gruppe af frivillige skribenter, der har fået fuld adgang til DYNAMOs lokaler, når de har forestillinger på plakaten. Her får de kunstnerisk frihed til at lave reportager og anmeldelser af de forskellige forestillinger, der skal være med til at skubbe kendskabet til byens scenekunst længere ud til odenseanerne.

- Selvom DYNAMO et hus med en massiv gennemstrømning af danske og internationale artister, der kommer fra alle afkroge af hele verden, er vi meget lokalt funderet. Vores gamle kornlager på Finlandkaj 6 står som et stolt pejlemærke for Byens Ø, og de mennesker, der skaber liv i DYNAMO, kommer primært fra Odense. Vi er med andre ord dybt engageret i det lokale kulturliv. Derfor var det fuldstændig oplagt at række ud til det lokale medie otwn, om muligheden for at skabe en kvalificeret samtale om kulturen – og i særdeleshed dét som vi kan byde ind med, nemlig scenekunsten, siger Maja Bonde Holtze, der arbejder med PR og kommunikation i DYNAMO, og fortsætter:

- Vi har haft første møde med de nye skribenter, hvoraf de fleste har tilknytning til journalistisk på SDU, og vi føler os opløftede og trygge i at kulturjournalistikken nok skal trives fremover, i hænderne på de passionerede, nysgerrig og engagerede unge journalistspirer, som nu er med til at sætte ord på dét, vi brænder for, nemlig nycirkus. Og så har det været en gave at otwn ikke tøvede et sekund, da vi spurgte, om vi skulle lege sammen. Hurra for det!

Også otwns redaktion er begejstret for samarbejdet.

- Det gør ondt at se, at det altid er kulturjournalistikken, der lider under nedskæringer på redaktionerne i alle byer, og det sker også her i Odense. Så det er dejligt, at vi har fundet en håndfuld unge, der er interesserede i scenekunst, som gerne vil være med til at udbrede kendskabet til det og DYNAMO samt udvikle sig på et fagligt plan ved at få erfaring med at udgive deres produktioner på vores medie, siger Magnus Monrad, journalist på otwn.

Fredag den 3. marts havde vi introduktionsmøde til det forløb, vi sammen har skabt, hvor kulturjournalist, anmelder og medejer af mediet ISCENE, Anne Liisberg, var forbi for at holde oplæg om anmeldergenren. Derefter kunne deltagerne nyde forestillingen GOING NOWHERE, der var præsenteret af Out of Balanz med Villads Bugge Bang som eneste kunstner på scenen.

Resultatet af samarbejdet skulle gerne ende med at være en masse gode anmeldelser fra forestillingerne hos DYNAMO og et bedre kendskabet til scenekunsten i Odense. Vi glæder os til at vise jer alle, hvad scenekunst kan.

Herunder følger en billedserie af events, man kan komme ud for at opleve hos DYNAMO og er ejet af blandt andet DYNAMO selv og fotografen Cosmin Cirstea:

Spændende relaterede artikler

Verdens største Cobot Hub er åbnet - i Odense
 | 
For knap en uge siden stod det nybyggede Teradyne hovedkvarter klar til at huse verdens førende robotvirksomheder Universal Robots og....
Malte vil være den grønneste og mest bæredygtige måde at opleve high-end dining i private omgivelser
 | 
Kender du det, at du virkelig gerne vil have noget lækkert mad, men du gider ikke selv lave det? Nu kan odenseanske Malte Bjerring give dig netop det, hjemme hos dig selv.
Stoffer, svigt og misbrug: Johnny fik aldrig de nødvendige værktøjer til at lykkes
 | 
Det starter og slutter hårdt for 60-årige Johnny, der har gennemlevet lidt af hvert i sit liv, men heldigvis ser han mod bedre tider.
artikel
 | 
For knap en uge siden stod det nybyggede Teradyne hovedkvarter klar til at huse verdens førende robotvirksomheder Universal Robots og....