På Odense Havn finder du en boblende oplevelse til sommer.
I Odense finder du Danmarks eneste champagnefestival. Med en festivalbillet får du 10 forskellige glas champagne og en kæmpe fest, som finder sted fredag den 10. juni på Odense Havn fra klokken 17 – 22.
Bobler fra berømt champagne-distrikt
Champagnefestivalen startede tilbage i år 2019, da arrangørerne Jakob Søfelde-Hansen og Jakob Faust undrede sig over, at der ikke var nogle i landet, der hyldede de franske bobler med en festival. Der findes jo alt fra cocktailfestival til ginfestival. Men champagnen var glemt i festivallandskabet.
Det besluttede de sig for at gøre noget ved. Det lavede derfor champagnefestival.
- På festivalen får du 10 forskellige glas champagne, som alle er nøje udvalgt fra det berømte Champagne-distrikt i Nordfrankrig. De luksuriøse dråber bliver skænket af dedikerede importører og vinhandlere fra hele landet. Ønsker man at smage flere champagner end de allerede udvalgte 10, vil der være rig mulighed for at købe yderligere smagsprøver glasvis på de enkelte stande. Der kan ligeledes købes champagne med hjem til særlige festivalpriser, lyder det fra arrangørerne, der også står bag Portvinsfestivalen, som finder sted i Svendborg, Aarhus, Vejle og Odense.
Ingen Champagne uden en fest.
Mange forbinder champagne med fest, farver og fejringer. Derfor garanterer arrangørerne også en fest, når Champagnefestival popper champagnerne hos Alfred & Kamilla i det ”Røde Pakhus” på Odense Havn.
- Når aftenen falder på, vil der så småt blive skruet op for musikken og festen vil fortsætte med kyndig hjælp af vores hus-DJ, for de som ikke er klar til at gå hjem, fortæller de.
På festivalen er det desuden muligt at købe en unik champagnemenu – en såkaldt champagnetallerken til 149 kroner lavet af Alfred & Camilla, hvor maden er specielt lavet til festivalens champagner.