Som 1-årig blev Junior Brown adopteret fra Jamaica og taget med til Odense. Her han har boet indtil han var 20 år og haft størstedelen af sin opdragelse. Han har nydt at bo her og har fået mange relationer gennem særligt sit skoleliv og den karriere, han var ved at skabe for sig selv inden for fodbold.
At blive professionel fodboldspiller havde altid været lidt af en drengedrøm, og han var rigtig godt på vej, indtil han som 18-årig begyndte at lege med tanken om at lave musik. Fodboldkarrieren var på sit højeste trods hans unge alder, men det var som om, at han ikke helt mærkede den rette mængde passion for fodbolden længere.
- Der manglede noget nerve. Den nerve fandt jeg til gengæld i musikken. Lysten til hele tiden at blive bedre og skabe noget voksede sig konstant større, og jeg var hele tiden motiveret og opsat på at skrive nye sange. Jeg startede med at spille klaver og begyndte efterfølgende at sætte fokus på rap og derefter sang, fortæller Junior Brown til otwn.
Det var efter hans første tur tilbage til Jamaica, for at opleve, hvor han oprindeligt kommer fra, at han det hele klikkede. I stedet for fattigdom, slum, kriminalitet og dårlige forhold endte han i Danmark med folkeskole, fodboldstævner i Vildbjerg og leverpostejmadder i frikvarteret.
- Jeg endte i trygge og sikre Danmark frem for et helt andet liv i Jamaica, og de tanker fik mig til at se fremad. Jeg følte mig heldig og taknemmelig over mit liv, go det fik mig til at indse, at jeg ikke skulle spilde mit liv på noget, jeg ikke gad. Så derefter gik jeg 100% efter en karriere inden for musik. Jeg følte mig nødsaget til at give alt, fortæller Junior.
Junior Brown laver dansksproget RnB og pop krydret med lidt soul og trap. Indtil videre har han udgivet flest kærlighedssange, men han udgiver snart en EP, hvor han også kommer ind på emner som identitet og selverkendelse.
De sange kan du få lov til at høre, når han går på scenen til DANCE på fredag den 29. september på Frølageret.
- Jeg glæder mig til at holde en kæmpe fest med publikum. De skal have en oplevelse, de ikke glemmer lige med det samme, afslutter musikeren.
Julius studere på UCL og er på nuværende tidspunkt i gang med et praktikforløb hos Tokerød +, hvor han sidder som UX-designer og laver flotte mock ups. I hans fritid bruger han blandt andet sin tid på at tegne skæve illustrationer