fbpx
Del artikel:
Lyt til artikel
Skrevet af:
Otwn
Journalist på Otwn

Med otwns portrætter og Connoisseurens Rute vil de to medieplatforme sammen skabe bedre rammer for udbredelsen af Odenses madscene.

I et års tid har du kunnet finde den ret populære og hurtigvoksende madprofil Connoisseurens Rute på Instagram, hvor en flok hemmelige madanmeldere besøger Odenses restauranter og caféer og skriver om dem, for at give inspiration til dit næste restaurantbesøg.

Otwn har nu valgt at slå sig sammen med menneskerne bag profilen for at udbrede anmeldelserne og kendskabet til Odenses madscene med de grundige analyser fra besøget på stedet for Connoisseurens Rute og otwns portrætter og fortællinger af personerne og tankerne bag. Et samarbejde begge parter ser frem til at begynde:

- Vi kan ikke se, hvorfor vi skulle lade være. Gennem samarbejdet får vi mulighed for sparring med dygtige og passionerede mennesker, der har samme vision for Odenses madscene som os. Samarbejdet tillader indhold med flere vinkler og nuancer, og giver os muligheden for at udfolde vores anmeldelser, der i øjeblikket er begrænset til 2200 tegn på Instagram. Med otwn’s store følgerskare i ryggen, får vi sammen mulighed for at nå ud til endnu flere Odenseanere og andre interesserede, og dermed skabe endnu mere fokus på skjulte perler, ekstraordinære spiseoplevelser og dygtige lokale ildsjæle. Vi håber at vi sammen kan bidrage til, at Odenses madscene bliver endnu bedre, mere interessant og måske endda større, fortæller en af personerne bag Instagram-profilen, der efterhånden er oppe på over 4.400 følgere.

- Vi har længe pønset på, hvordan vi bedst kommer ud med gode anbefalinger på, hvor den gængse odenseaner skal tage ud at spise, om så man er til kebab, brunch, fine dining eller hyggelige rum med lækker cafémad. Der har vi sammen med folkene bag Connoisseurens Rute skabt en god synergi mellem vores forskellige måder at bringe opslag om de samme ting på og i min optik fået det til at gå op i en højere enhed, så folk ved hvor de kan tage ug og spise i Odense, siger Magnus Monrad, journalist på otwn.

LÆS OGSÅ: Hemmelige madanmeldere på spil i Odense. De guider dig til byens bedste spiseoplevelser

Anonyme anmeldelser blandet med dybdegående portrætter

Connoisseurens Rute besøger hver måned flere odenseanske restauranter helt anonymt som enhver anden restaurantgænger. Der bliver taget billeder af maden, der bliver smagt på maden og så bliver der hjemme i stuen samlet en anmeldelse af velment og gennemtænkt kritik og stjerner ud fra forskellige kriterier.

På den måde ønsker folkene bag at skabe en så troværdig anmeldelse som muligt, da de ikke melder deres ankomst på forhånd og forsøger ikke at gøre noget stort show ud af det, mens de er der.

- Vi ønsker bare at give noget af det, vi selv har manglet i flere omgange. En overskuelig og lettilgængelig guide med overblik over de forskellige aspekter af et restaurantbesøg. Det er vigtigt for os, at det hele skrives med en god tone, og uanset hvor mange stjerner de får, eller ikke får, så skal vores feedback altid være kærlig, konkret og konstruktiv. Vi er ikke ude på at tale nogen ned, vi vil blot skabe fokus på Odenses madscene og udbrede budskabet herom samt hvor meget godt byen faktisk kan, siger Connoisseurens Rute.

Når de er ude at spise på en café eller restaurant, er det helhedsoplevelsen, de går op i. Det er alt fra måden de bliver mødt på af personalet, deres service og så giver det plus i bogen, hvis de kan tale med om maden og evt. vin. Derudover kigger de på den generelle stemning i lokalerne, akustik, plads, placering og antal af borde og det generelle arbejdsflow.

Og så er der selvfølgelig maden. Her er det både anretning, kompleksitet, tilberedning, kvalitet og smagen.

- En ret behøver hverken være kompliceret eller overdådig for at være god; simple, sæsonbestemte råvarer, der er tilberedt til perfektion og sammensat til at fremhæve sig selv og hinanden, er som regel nok til at gøre os begejstrede.

Og til sidst spiller prisen også en rolle, målt op imod kvaliteten af resten af besøget. Og på baggrund af disse kriterier, er vi sikre på, at samarbejdet bliver rigtig godt og kan være med til at give odenseanerne et større og bedre overblik over byens madscene.

- Når vi skaber fortællinger om Odenses mange ildsjæle, er vi altid nysgerrige og interesserede i at høre om menneskene og tankerne bag de ting, vi skriver om. Ligegyldigt om det er nye virksomheder, kulturtilbud eller restauranter der åbner eller kommer med nye menuer eller koncepter. Derfor er jeg ikke et sekund i tvivl om, at det her kommer til at blive rigtig godt, afslutter Magnus Monrad fra otwn.

Du kan følge Connoisseurens Rute på både Facebook og Instagram.

Artist of the week

Julius Holmgaard

Julius studere på UCL og er på nuværende tidspunkt i gang med et praktikforløb hos Tokerød +, hvor han sidder som UX-designer og laver flotte mock ups. I hans fritid bruger han blandt andet sin tid på at tegne skæve illustrationer

 

 

artikel
 | 
For knap en uge siden stod det nybyggede Teradyne hovedkvarter klar til at huse verdens førende robotvirksomheder Universal Robots og....