fbpx
Del artikel:
Lyt til artikel
Skrevet af:
Lisette Olesen
Journalist på Otwn

Burger Anarchy lukker. Det fejrer burgerbaren med en kæmpe burgerfest med nye opfindelser.

Burger Anarchy lukker restauranten i Gravene til november. Burgerbaren leder nemlig efter nye lokaler, der kan indfri deres vilde ambitioner for stedet. Adressen i Gravene bliver dog lukket med et kæmpe festfyrværkeri for burgerelskere.

I oktober laver Burger Anarchy derfor en Game Of Thones inspireret slidermenu samt en vaskeægte runner med brunner – burger.

Brunsvigerburgeren POLLE. Foto: Burger Anarchy

Brunsvigerburgeren Polle

Brunsvigerbund, dobbelt bøf, dobbelt ost, dobbelt bacon, løgringe, en brunsviger mere og til slut en brioche- bolle som top. Sådan ser den ud -brunsvigerburgeren. I anledningen af Brunsvigerens Dag har Burger Anarchy opfundet en brunsvigerburger, som de kalder POLLE.

- Det startede som en gimmick sidste år, men I var vilde med den, så nu får I den for real, fortæller Burger Anarchy.

POLLE serveres kun på brunsvigerens dag, som er på torsdag den 13. oktober. Burgeren koster 145 kroner.

Game Of Thrones som burger

Ta’ et bid af Jon Snow, Daenerys Targaryen og Cersei Lannister, når Burger Anachy tryller disse Game Of Thrones personligheder om til burgere. Burgerbaren har nemlig indgået et samarbejde med festivalen Magiske Dage om at lave magi i burgerbaren.

-I anledning af Magiske Dage har du mulighed for at gå på opdagelse i 3 episke sliders i magiske rammer. Inspireret af Game Of Thrones har vi sammensat en slidermenu, der tager dig rundt i Westeros dynastier, lyder det fra Burger Anarchy, der fortæller, at de magiske sliders kun kan købes i uge 42.  

Burgeren Jon Snow består af Fynsk velfærdsbøf, aioli, karamelliserede løg, emmentalerost, syltede bøgehatte, hjertesalat og en briochebolle, mens Daenerys Targaryen er sammensat af Fynsk velfærdsbøf, chilimayo, syltet chili, salsa, hjertesalat og briochebolle. Til slut kan du få Cersei Lannister, hvori du finder paneret lyssej, sauce tatar, sauteret spinat og chorizo, syltet skalotteløg og brioche. Uanset set hvilken Game Of Thrones-burger du vælger, så koster de 175 kroner af stykket.

Som du kan se, så rummer alle de tre burgere en fynsk velfærdsbøf. Netop det at arbejde med dyrevelfærd er en af årsagerne til, at Burger Anarchy leder efter nye lokaler.

Burger Anarchys restaurant finder du frem til den 30. oktober ved Gravene 2A. Foto: Burger Anarchy

Du kan stadigvæk få burgere

Burger Anarchy lukker ved udgangen af oktober, fordi de har større ambitioner end hvad deres nuværende lokale ved Gravene 2A kan rumme.

-Dem, der kender os, ved at kernen i vores brand altid har været bæredygtighed, dyrevelfærd, kvalitet og lokale råvarer. Gennem årene har vi gået og leget med tanken om at bygge videre på de værdier. Vi drømmer om at kunne hakke vores egen kød og sælge vores egne produkter. Vi vil tættere på midtbyen, vi vil ind og være konkurrencedygtige på frokostservice og i nattelivet, fortæller de.

Men selvom sidste åbningsdag i restauranten er den 30. oktober, så kan du stadigvæk få Burger Anarchys lækkerier i Odense. De står nemlig stadigvæk klar til at tage imod sultne gæster i deres madbod i Storms Pakhus og i foodtrucken på G.A.S.A.

Artist of the week

Julius Holmgaard

Julius studere på UCL og er på nuværende tidspunkt i gang med et praktikforløb hos Tokerød +, hvor han sidder som UX-designer og laver flotte mock ups. I hans fritid bruger han blandt andet sin tid på at tegne skæve illustrationer

 

 

artikel
 | 
For knap en uge siden stod det nybyggede Teradyne hovedkvarter klar til at huse verdens førende robotvirksomheder Universal Robots og....