Hun er opvokset i Odense, bor stadig i Odense og cykler rundt i hele verden. Amalie Winther Olsen er professionel cykelrytter og en af de danske kvindelige cykelryttere, der kører for et professionelt hold.
Faktisk kører hun for to hold, men det kommer vi til. Historien om Amalie starter nemlig et helt andet sted end på cyklen. Da hun var ung, var hun nemlig elitegymnast. Så elite, at hun drømte om at komme på verdensholdet. Desværre var hendes liv som gymnast præget af skader, og når man ikke kunne løbe, hoppe, springe og lave de fedeste tricks med kroppen, så kunne man cykle.
Så cyklingens indtog i Amalies liv startede faktisk som en form for straf. Hun sad på cyklen, når hun ikke kunne træne gymnastik for at holde kroppen i gang og musklerne intakte.
- Jeg brugte kun cyklen til at forebygge skader. Jeg var ret hurtig ret træt af at sidde i sadlen og cykle rundt, og alt jeg ville var at dyrke gymnastik med de andre, forklarer Amalie Winther Olsen til otwn.
Så da hun stoppede med at gå til gymnastik som 16-årig, begyndte hun at tage cyklingen mere seriøst. Hun havde mere tid til at træne og mere tid til at køre løb. I starten var løbene ikke det sjoveste, fordi hun altid kom sidst i mål. Men hun er ikke sådan at slå ud af kurs. Så Amalie satte sig et mål. Hun var jo allerede bekendt med at være eliteudøver, så hun havde stædigheden på plads. Hun ville på landsholdet.
- Der gik én sæson, og så havde jeg sikret mig selv en plads blandt de fem bedste, som blev udtaget til at køre på landsholdet, siger hun.
Udtagelsen skete, og hun skulle med landsholdet til løb. På landsholdet skal man stille minimum fire til start, og kort inden turen, fik Cecilie Uttrup et træthedsbrud, som gjorde hende ukampdygtig. Så nu var de kun fire, og derfor ville de ikke kunne stille til start, hvis endnu en blev skadet – og det gjorde Amalie.
- To dage før vi skal afsted til løbet, styrter jeg og brækker mit kraveben. Jeg tror aldrig jeg har grædt så meget i mit liv over noget. Og det var ikke smerten ved kravebenet, det var smerten ved udsigten til ikke at kunne køre løbet, fortæller Amalie og fortsætter:
- Så nu var de kun tre, og for at måtte stille til start skulle de bruge en fjerde mand. Så jeg får lov til at rejse med og stille fra start, men får ordre på at køre af banen, så snart vi er nede af rampen. Der sker bare det, at da jeg kommer ned, er der ingen til at tage imod mig, så jeg ender med at køre hele løbet og blive nummer 40 ud af 106 ryttere, så det ser jeg da som en succes, griner hun.
Amalie har altid kæmpet sig frem i livet for at blive bedst mulig til det, som hun gør. Det er ikke kommet let, det er kommet ved dedikation og træning. Det har også lykkedes langt hen ad vejen, men skader og styrt har desværre også påvirket resultaterne af de mange løb, hun har kørt over snart 13 år.
- Jeg har kørt mange forskellige slags cykelløb og deltager generelt i mange genrer. Men på grund af dumme styrt, der har givet dumme skader, føler jeg heller ikke, at jeg har udløst mit fulde potentiale. Punkteringer har der også været nok af. Den værste var formentlig et etapeløb med landsholdet i Holland i 2012, hvor jeg punkterer på en position som nr. 5 samlet over etaperne og havde en god chance for at komme på podiet. Men punkteringen gjorde, at jeg mistede fem minutter på de forreste, og derfor endte det ikke med en podieplads.
- Det er også derfor, at jeg er blevet nummer 2 og 3 så mange gange. Ud af mine 46 medaljer, er det kun 6 af dem, der er af guld. Så mit mål i 2023 er også at jeg skal ud og vinde mere, siger Amalie Winther Olsen.
Guldmedaljerne er dog ikke til at kimse ad. De præsenterer nemlig en førsteplads til Danmarks Mesterskabet i Sprint i 2017, førstepladsen i Scratch samt Pointløb i 2018, førstepladsen i 3.000 meter og i pointløb i 2019 og så førstepladsen i Scratch igen i 2022.
Derudover har hun vundet Jysk-Fynsk Mesterskab to gange, samt at hun er blevet Nordisk Mester 3 gange.
- Jeg er blevet meget nummer 2 og 3, som man kan se på mine medaljer, men jeg er nok blevet nummer 4 endnu flere gange. Men jeg har bevist, at jeg kan vinde, blandt andet til løbet i Odense i december sidste år, så jeg har en klar ambition om at kunne køre med om flere medaljer i år, lyder det fra hende til otwn.dk.
Da Amalie startede til cykling, var de 3 forskellige klasser og cirka 50 deltagere til DM. Men sidste år var de fire klasser og kun 40 deltagere. Så selvom der var flere niveauer at få ryttere fra til at deltage til DM, var der færre deltagere. Der er altså sket et fald igennem det årti, som Amalie har været cykelrytter. Og det ærgrer hende.
- Ude i verdenen vokser kvindecykling generelt ret meget. Der er faktisk en del ryttere, som kan leve af det nu. Men det er nærmest på retræte i Danmark, hvilket jeg synes er synd.
Amalie har aldrig kunne leve af cyklingen, selvom hun har været blandt de allerbedste i Danmark og stadig er det. Hun er en af de få, der faktisk er tilknyttet et professionelt cykelhold. Faktisk to. Hun er en del af Team Torelli, som hun kører landevejsløb for, og så er hun tilknyttet T-Red Factory Racing Team, som hun kører baneløb for.
Og måske der ikke er så lang tid tilbage til at hente flere medaljer hjem. For i en alder af 29 og med det faktum, at hun stadig ikke kan leve af cyklingen, kalder måske snart på et karrierestop. Om der går 2 eller 5 år, ved hun dog ikke.
- Lige nu nyder jeg at cykle, og jeg har stadig masser at se frem til. Men jeg har hele tiden skulle arbejde fuldtid på sidelinjen, og så træne og køre cykelløb rundt om. Så der har ikke være mulighed for at satse 100% på cyklingen, og derfor er der nok ikke mange år tilbage, før jeg finder en anden position i sporten, fortæller hun.
På sidelinjen har hun nemlig efter sit studie blandt andet arbejder med at søge vækstmidler til virksomheder, og så er hun for nyligt trådt ind i en stilling hos det lokale cykelhold Leopard TOGT Pro Cycling i Odense. Her skal hun blandt andet arbejde strategisk med at opstarte og udvikle et netværk og hjælpe holdet med at søge penge, som hun har masser af erfaring med.
Men hun drømmer også om at kunne hjælpe fremtidige cykeltalenter med at komme godt og sikkert ind i verdenen som cykelrytter.
- Jeg tror på, at der er mulighed for, at kvindecykling kan vokse endnu mere. Og når jeg en dag ikke længere sidder på cyklen som rytter, vil jeg meget gerne give noget tilbage til sporten. Jeg vil gerne dele alle mine erfaringer med unge ryttere her i Odense. Jeg har prøvet lidt af hvert, og jeg ved hvor man skal ligge i feltet, hvordan man skal sidde på cyklen og hvornår man skal bruge sin energi. Den viden vil jeg gerne bidrage med, så andre kan undgå at lave alle de fejl, som jeg har gjort, siger Amalie Winther Olsen.
Men indtil cykelskoene lægges på hylden, kan du stadig følge med i hendes færd som cykelrytter i jagten på endnu flere medaljer – og gerne lidt flere af guld.
Julius studere på UCL og er på nuværende tidspunkt i gang med et praktikforløb hos Tokerød +, hvor han sidder som UX-designer og laver flotte mock ups. I hans fritid bruger han blandt andet sin tid på at tegne skæve illustrationer